Bil kørte ind en lade - ung mand er omkommet
Den dræbte var passager i bilen, mens føreren blev alvorligt kvæstet
Opdateret kl. 12:09
Opdateret kl. 12.09 med oplysninger om den dræbte og den tilskadekomnes alder.
VESTHIMMERLAND: En 18-årig ung mand er omkommet i en trafikulykke på Borregårdsvej i Overlade. Det oplyser Nordjyllands Politi. Den 18-årige var passager i bilen, der blev ført af en 22-årig mand. Bilens fører blev alvorligt kvæstet ved ulykken, og han blev overført til Aalborg Universitetshospital med helikopter.
De to unge mænd er begge fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.
Ved ulykken kørte bilen ind i en lade. Der var ingen personer i laden, da uheldet skete.
Politi og redningsmandskab blev alarmeret kl. 7.50 via alarmcentralen.
Opdateres
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.