KV21 Vesthimmerland

Se video: Borgmester havde det svært med ægte rødt!

Aars Billard Klub havde indbudt spidskandidater fra Socialdemokratiet og Venstre til at dyste

Asger Andersen (t.v.) og Per Bach tog en selfie for at dokumentere kampens resultat. Det var Asger Andersen, der insisterede på det.... Foto: Martin Damgård

Asger Andersen (t.v.) og Per Bach tog en selfie for at dokumentere kampens resultat. Det var Asger Andersen, der insisterede på det.... Foto: Martin Damgård

AARS:- Det var da så godt, nu er jeg i træning til konstitueringskampen på valgnatten !

Den socialdemokratiske spidskandidat til kommunalvalget i Vesthimmerland, Asger Andersen, knyttede næven, efter han havde banket borgmester Per Bach Laursen (V) godt og grundigt i en munter og venskabelige billarddyst forud for valget tirsdag 16. november.

Asger Andersen var i sit es - mens borgemster Per Bach Laursen tænkte noget over situationen.

Asger Andersen var i sit es - mens borgemster Per Bach Laursen tænkte noget over situationen.

De to spidskandidaterne var inviteret af Aars Billard Klub til kamp i klubbens lokaler på Nibevej 1C i Aars - for at se hvem af de to borgmesterkandidater, der kunne tage kegler på den grønne klæde.

Og det kunne Asger Andersen...

Dysten foregik i lokalerne på første sal hos billardklubben.

Dysten foregik i lokalerne på første sal hos billardklubben.

Knusende sejr

Med en knusende sejr på 48-24 efter en times keglebillard kunne Asger Andersen kalde sig keglernes konge i Aars.

Klubben har 130 medlemmer.

Klubben har 130 medlemmer.

Gimmick

- Ja, vi syntes, vi godt kunne trænge til en gimmick her mod slutningen i valgkampen, lød det fra billardklubbens formand Mikael Toft, som i øvrigt selv er socialdemokratiske byrådsmedlem i Vesthimmerland. Det blev han, da socialdemokraten Uffe Bro pludselig døde for næsten et år siden.

Per Bach Laursen forevigede Asger Andersens stød.

Per Bach Laursen forevigede Asger Andersens stød.

- Altså, Asger er jo min borgmesterkandidat, og derfor synes jeg, det kunne være sjovt at lave et lidt anderledes arrangement, hvor han blev sat op mod Per. Man kan jo altid trænge til et godt grin, lød det muntert Mikael Toft, der agerede dommer i de to spidskandidaters dyst.

Pral

Forud for kampen gjorde Per Bach Laursen et stort nummer ud af at fortælle, at han faktisk er opvokset med billardbord på slægtsgården i Overlade, men det stod nu ret hurtigt klar for tilskuerne, at det er måske nok er muligt, at borgmesteren har haft et billardbord stående i barndomshjemmet, men man fornærmer vist ingen ved at påstå, at han ikke just har brugt sin ungdom på lære at spille keglebillard...

Godt med BLÅT kridt p, fik Per Bach Laursen af formanden for billardklubben, Mikael Toft.

Godt med BLÅT kridt p, fik Per Bach Laursen af formanden for billardklubben, Mikael Toft.

20 minutter inde i kampen havde han formået at lave sølle fire point. Efter 30 minutter stod der 44-10 i Asger Andersens favør.

- Du skal nok i gang, hvis du skal nå at blive færdig inden valgaftenen, lød det drillende fra Asger Andersen, der serverede kold valg-vand for sin modstander fra en flaske med Asger Andersen kontrafej på.

Åhhh, nej - en forbier...

Åhhh, nej - en forbier...

Måtte undgå rødt

Til gengæld måtte Per Bach Laursen holde fast i, at han jo naturligvis var nødsaget til at undgå ”at spille rødt” selvom netop ”rødt” giver gode point.

Alle var velkomne til overvære dysten og komme med opbakning til deres foretrukne kandidat - der efter kampen stillede op til debat. Her blev der svaret på spørgsmål over en håndbajer samt røde pølser som klubben var vært ved.

Aars Billard Klub er med sine 130 medlemmer samt 26 hold en af de største billardklubber i Nordjylland.

Klubben er i top-fire på landsplan og har blandt andet et hold i første division.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.