Brand formentlig påsat: Mand anholdt

Ejendom svært skadet af branden, der havde to arnesteder

Den mistænkte blev anholdt på Hornum Skole - som han ikke har noget at gøre med. Foto: Jan H. Pedersen

Den mistænkte blev anholdt på Hornum Skole - som han ikke har noget at gøre med. Foto: Jan H. Pedersen

HORNUM:En ejendom på Bjørnstrupvej lidt nord for Gatten blev tirsdag eftermiddag svært skadet af en brand, der efter alt at dømme er påsat.

- Der er en del, der tyder på det - der er i hvert fald to arnesteder, siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

I forbindelse med branden så vidner en mand forsvinde fra stedet, da brandfolkene fra Nordjyllands Beredskab nåede frem, og politiet valgte at følge efter manden, efter han altså opførte sig noget mistænkeligt.

- Han låste sig inde på et toilet på Hornum Skole, hvor vi anholdt ham. Nu skal vi til at finde ud af, om han har noget med branden at gøre, siger Henrik Beck.

Manden har ingen tilknytning til skolen, og ingen af børnene i SFO'en var i nærheden, da han kom til skolen og låste sig inde.

Onsdag morgen oplyser vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi, at manden formentlig skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Den mistænkte blev anholdt på Hornum Skole - som han ikke har noget at gøre med. Foto: Jan H. Pedersen

Den mistænkte blev anholdt på Hornum Skole - som han ikke har noget at gøre med. Foto: Jan H. Pedersen

Brandens to arnesteder var dels i ejendommens stuehus, dels i en lade, hvor der var opmagasineret en del ting, og den var temmelig kraftig, da brandfolkene nåede frem - her var flammerne allerede brændt gennem taget.

Umiddelbart er der ingen, der er kommet til skade, men røgdykkerne har ikke kunne gennemgå hele ejendommen endnu. Men der er intet, der tyder på, at nogen skulle være blevet fanget af fangerne, siger Henrik Beck.

Beredskabsstyrelsen i Thisted yder assistance til slukningen af branden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.