Brand i hus - for anden gang
Politiets teknikere skal undersøge brandramt hus i Ranum
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:16
RANUM: Et hus på Mosesvinget i Ranum blev torsdag eftermiddag ramt af brand.
En nabo opdagede ilden kort efter kl. 14 og fik tilkaldt brandvæsenet.
Der var ingen personer i huset, som er sat til salg. Huset blev kraftigt odskadet, oplyser Nordjyllands Politi.
Ifølge politiet er det anden gang i løbet af en kort årrække, at huset er ramt af brand.
Det har ikke været muligt at fastslå årsagen til branden torsdag, så nu er ejendommen afspærret, indtil politiet teknikere har undersøgt stedet i forsøg på at finde ud af, hvordan ilden opstod.
Umiddelbart tyder intet på, at ilden er påsat, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.