Brand i knallert: To unge til tjek på sygehus
Benzin antændt i garage ved Overlade
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:19
OVERLADE: To unge mænd måtte tirsdag aften køres til tjek for mulig røgforgiftning efter en brand i en garage ved Overlade.
Tre drenge havde arbejdet med knallerter i garagen på Padkærvej tirsdag aften, men var kortvarigt gået. Da de kom tilbage, var der af uvisse årsager gået ild i en af knallerterne. Noget benzin var antændt.
Drengene forsøgte at trække to andre knallerter ud, men indåndede så meget røg, at to af drengene måtte en tur på skadestuen til tjek, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Ilden var næsten slukket, da brandvæsenet nåede frem, oplyser politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.