Crossfit er ikke kun for de unge

”Det er livsfarligt,” råber Uffe med den sidste luft, som han har tilbage efter opvarmningen.

27-årige Puk Severinsen, der er dagens crossfit-instruktør, fortæller, at de har fem minutters pause, inden næste øvelse går i gang.

”20,” råber Uffe tilbage, men Puk står fast: ”Fem minutter!”

Bip, bip, bip lyder det fra uret, der tæller højlydt ned, inden næste øvelse går i gang på Dok55.

Dok55 er en gammel industribygning. Et råt lokale med graffiti på murstensvæggene, et slidt betongulv og et simpelt møblement af træbænke og -borde. I hjørnet er der en sofa-lounge, men den ser ikke særlig brugt ud.

Der er et par køleskabe med energidrikke, milkshakes og vitaminvand i alle regnbuens farver. Ved siden af står der en hylde med energibarer. Herefter brydes det rå, slidte betongulv af et gummiunderlag, der er fyldt med maskiner, vægte, medicinbolde og en kæmpestor højttaler i hjørnet til lige at få pulsen helt op, hvis ikke træningen var nok.

”Er I kun tre?”

Allan Severinsen, Arne Holm Mortensen og Claes Gregersen er dukket op til dagens crossfittræning, og Puk Severinsen kommer over for lige at tjekke op.

”Vi er kun tre i aften,” fortæller Allan med det samme. Puk kigger undrende på Allan. ”Er I kun tre? Hvad med Uffe?”

Uffe Knudsen viser sig også at dukke op, og dagens gennemsnitsalder lander dermed på 52 år.

Puk, som kunne være datter til de fleste af holdets medlemmer, justerer træningen for ”holdet med de største maver” alt efter, hvor mange de er.

Uffe er hurtigt klar, og så står de fire mænd ellers og småsnakker i en firkant, mens hofterne svinges lidt fra side til side.

”I kommer ikke til at sige noget under træningen,” fastslår Puk.

”Det kan da ikke blive den hårde tur i aften, der er jo weekend i morgen,” siger Claes til de andre.

”Mænd, mænd, mænd,” råber Puk. ”Vi skal til at i gang.”

Men de fire mænd taler videre, nærmest som om Puk ikke eksisterer, og de kan udskyde træningen. Eller også er hørelsen bare ikke, hvad den engang var.

Den ”livsfarlige” træning

De fire mænd er flyttet fra betongulvet og over på gummiunderlaget med alle maskinerne. Puk illustrerer, hvordan opvarmningsøvelsen kommer til at foregå. Der bliver løftet øjenbryn fra mændene, kløet en smule i håret med grå stænk, og man fornemmer en smule skepsis omkring det hele. Sten – saks – papir. ”Nej,” udbryder Uffe. Han og Arne har tabt første runde, og Allan og Claes får lov at vælge en opvarmningsøvelse. Bip, bip, bip. Opvarmningen går i gang.

”Man vil jo gerne være i bedre form, så man også kan bevæge sig om 10-15 år,” fortæller Arne, om hvorfor de går til crossfit. Men det er ikke den eneste grund: ”Det sociale betyder også meget,” udbryder de alle fire nærmest i kor. ”At man har nogle, som holder hinanden op på, at man skal til træning,” kommer det fra Allan.

Bip, bip, bip og de er allerede i gang med næste øvelse. Op og ned på trækassen. Frem og tilbage på romaskinen. Benene suser rundt på cyklen. Alt i mens går Puk rundt og kommer med motiverende tilråb, og AC/DC banker ud af højtalerne, så man nærmest ikke kan få ro til at tænke på sin smerte. Der pustes, stønnes, og tænderne bides sammen, så man næsten frygter, at de vil knække. Men mændene fortsætter ufortrødent.

”PAUSE,” råber Puk og skruer ned for musikken og fortsætter: ”Fire minutter og så heller ikke mere!”

Bip, bip, bip.

AC/DC er tilbage på fuldt drøn. Der kastes nu med de tunge medicinbolde. Der går ikke lang tid, før der bliver kigget på bolden, som om det var et farligt dyr, der skal til at angribe. Der er kommet længere mellem smilene. Øjnene knibes sammen for at se, hvor lang tid der er tilbage på uret. Blikkene er næsten opgivende efterhånden, men stadig med et indtryk af, at de bliver nødt til at fortsætte. ”Kom så, bliv ved,” råber Puk til mændene, mens hun klapper i hænderne.

Pause. ”She’s crazy,” siger Uffe lavmælt. Smilene vender tilbage og småsnakken starter igen. Men nærmest inden de har fået set sig om, skal de i gang med sidste øvelse. ”Skal vi lave dem, hvor vi bukker,” lyder det fra Allan. ”Ja,” er det korte svar fra Puk, mens Allan fortsætter: ”Er det så det sidste, vi skal?” Der kommer ikke noget svar.

Bip, bip, bip.

”Just beat it, beat it, beat it, beat it, no one wants to be defeated,” lyder det nu fra Michael Jackson. Det er virkelig her, at de fire mænd skal overvinde sig selv og finde de sidste kræfter til at gennemføre træningen. Energien er forskellig, men ingen giver op. Der bliver nikket anerkendende til hinanden i de korte pauser.

Bip! Det sidste for i dag. Træningen er sammen med mændene færdig. ”Mine arme er som gelé,” udbryder Allan. ”Og Lars sidder bare derhjemme og æder lagkage,” lyder det fra Uffe, mens Claes tilføjer: ”Det bliver bare ekstrahårdt for ham på mandag.”