Gylleforurening

Gylleudslip på nordjysk gård: - Vi slap for at blive smurt ind i det

Forbipasserende slog alarm, da gyllen løb ud af stald og ned i grøft

Gylle løb fra en stald og direkte ned i en grøft ved en stor landejendom ved Borup i Vesthimmerlands Kommune. Arkivfoto: Bo Lehm
Gylle løb fra en stald og direkte ned i en grøft ved en stor landejendom ved Borup i Vesthimmerlands Kommune. Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 21:14

BORUP: Nordjyllands Beredskab tændte mandag kl. 13.42 de blå blink og rykkede ud til en stor landejendom på Halkærvej ved Borup i Vesthimmerlands Kommune.

Her havde en forbipasserende set gylle løbe ned i en grøft, men da beredskabet nåede frem, havde landmanden på egen hånd fået kontrol over udslippet.

Landmanden havde selv dæmmet op foran spildet og rekvireret en slamsuger, oplyser Nordjyllands Beredskab på Twitter.

Gyllen kom inde fra landmandens stald med kreaturer, oplyser indsatsleder Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.

- Der var nogle afløb, der var blokket til, og så løb det ud af en port, lidt ned af en grusvej og videre ned i en lukket grøft. Men der var styr på tingene, så der var ikke noget at komme efter for os. Så slap vi for at blive smurt ind i det, konstaterer indsatslederen.

Gå til relaterede emner

Forsiden