Ildebrand

Ejendom stod i flammer og kunne ikke reddes

En ubeboet ejendom brændte natten til søndag ned til grunden

Ejendommen på Trælborgvad øst for Gundersted er udbrændt. Foto: Bente Poder
Ejendommen på Trælborgvad øst for Gundersted er udbrændt. Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 12:13

GUNDERSTED: En ejendom på Trælborgvadvej 3 øst for Gundersted blev flammernes bytte natten til søndag.

Nordjyllands Politi fik meldingen om branden kl. 3, og da Nordjyllands Beredskab nåede frem var bygningen overtændt.

Ifølge Nordjyllands Politi er der tale om en ubeboet ejendom, og bygningen stod ikke til at redde.

- Ilden havde godt fat i både stueetagen og første sal i huset, da vi nåede frem til stedet. Der var ikke noget at redde. Vi fik branden under kontrol, og der var ikke andet at gøre end at sørge for en kontrolleret efterslukning, sagde indsatsleder Thomas Bach Sørensen fra Nordjyllands Beredskab.

Der var ikke risiko for, at branden ville sprede sig til nærliggende bygninger, og røgen gav heller ikke nævneværdige problemer.

Nordjyllands Beredskab var stadig i gang med efterslukningen på stedet søndag morgen.

Der er endnu uvist, hvad der er årsag til branden.

- Vores teknikere skal have undersøgt brandstedet nærmere, lyder det fra vagtchef Mads Hessellund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden