Rovdyr

Eksperter kalder det falsk alarm - men Bente er sikker på, at en ulv har ædt et rådyr i hendes have

Torsdag fandt Bente Laigaard et flænset rådyr i sin have. Hun er vred over, at ulveeksperter fra Aarhus ikke vil tage prøver. - Det er tvivlsomt, at det har været en ulv, siger forskere

Bente Laigaard lufter flere gange dagligt sin hund, shih tzuen Daisy, på græsplænen foran stuehuset. Foto: Peter Mørk
Bente Laigaard lufter flere gange dagligt sin hund, shih tzuen Daisy, på græsplænen foran stuehuset. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

66-årige Bente Laigaard kiggede lige en ekstra gang på græsplænen hjemme i haven på Højlyngen ved Simested øst for Aalestrup, da hun torsdag morgen var ude for at lufte sin hund.

Cirka ti meter fra stuehuset på hende og manden Palles landejendom lå et maltrakteret rådyr.

Det døde rådyr i Bente Laigaards have mangler hoved og store dele af kroppen. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

- Jeg blev fuldstændig kold og mærkelig i min krop, da jeg så det. Det var en grim oplevelse.

- Det eneste der er tilbage af dyret er skelettet, et forben og to bagben. Ribbenene er bidt over, pelsen er revet af, hovedet er væk, og det er altså et stort rådyr, fortæller Bente Laigaard.

- Jeg føler mig utryg

Hendes første tanke var, at synderen måtte være en ulv.

- Jeg skyndte mig at sende billeder til forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus. Men de siger, de ikke vil komme og undersøge det. De tror ikke, det er en ulv.

- Det er jeg vred over. Jeg tror ikke på, at en ræv kan flænse et to meter langt rådyr og slæbe det hen af græsplænen. Der er altså store slæbespor.

- Så skal der have været ti ræve om det, og så mange har vi altså ikke i området.

Bente Laigaard fra Simested føler sig utryg ved tanken om, hvilket dyr der kan have spist rådyret i hendes have. - Vi bor i et område med skov og marker, vi kunne bestemt nemt risikere at have en ulv gående, siger hun. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

- Hvis det her er en ulv, så er den virkelig tæt på os. Jeg føler mig da utryg. Jeg kan ikke lide det. De kunne da i de mindste komme og se på det. Vi har altså naboer med små børn, som render og leger i det område.

- Rådyret ligger lige der, hvor min hund render ned, når den skal tisse, og hvor vi selv går tur.

- Jeg fandt det første spor fem meter fra huset. Min hund skal i hvert fald ikke gå rundt i haven uden snor længere, siger Bente Laigaard.

Forsker: sandsynligvis ikke en ulv

Men Bente Laigaard og hendes naboer har ingen grund til bekymring, lyder det fra Peter Sunde, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Bente Laigaard sendte ham torsdag formiddag billederne af det døde rådyr.

Han har drøftet billederne med sin kollega Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

De to forskere blev torsdag enige om ikke at køre til Simested.

Bente Laigaard hæfter sig ved, at der er tydelige slæbespor på græsplænen. - En ræv kan ikke slæbe så stort et rådyr, siger hun. Forsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet er uenig. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

- Det er tvivlsomt, at det har været en ulv, siger Peter Sunde, der er med til at kortlægge og rapportere om ulveobservationer i Danmark på ulveatlas.dk.

- Vi kan ikke udelukke det, men chancen for, at det er en ulv, og at der kan findes DNA, som ikke er forurenet af ræve eller andre dyr, er for lille til at vi vil komme ud og tage en prøve.

- Vi er i udgangspunktet forsigtige med at tro noget, men vores erfaringer viser, at vi skal have et tydeligt bidemærke efter en hjørnetand for at finde brugbart DNA.

- Når vi tidligere har taget prøver fra afgnavede rådyrkadavere rundt om i landet, har vi som oftest fundet DNA fra ræv.

- Og selv i de tilfælde har det vist sig, at forbavsende mange rådyr er nedlagt af ræve. Ræve kan faktisk godt nedlægge et fuldvoksent rådyr, og det kan også slæbe det, siger Peter Sunde.

Tager 65 prøver om året

Han peger på, at en DNA-test koster 700 kroner.

- Hvis vi havde ubegrænsede ressourcer, havde vi lavet en undersøgelse i Simested. Men staten betaler for, at vi laver 65 analyser af prøver om året på samtlige ulve i Danmark.

- Derfor vi nødt til at gemme vores prøver til de tilfælde, hvor der er en vis sandsynlighed for, at der kan ekstraheres ulve-DNA, forklarer Peter Sunde.

I tilfælde af et husdyrangreb, der køres som en erstatningssag, er det dog Naturstyrelsen, der tager prøver. De kommer i tillæg til de 65 prøver i den generelle ulveovervågning.

Beboerne i Simested og omegn kan tage det helt roligt, siger Peter Sunde:

- Selv hvis det havde været en ulv, ville den være over alle bjerge nu, og der ville være tale om en enlig ulv.

- Og selv hvis der er en ulv i nabolaget, er der ingen grund til at ændre adfærd. Ulve er sky over for mennesker og trækker sig, hvis de møder os.

Sæt flere ressourcer af

Det beroliger ikke Bente Laigaard.

- De må komme og bevise, at det er en ræv, der står bag. Også for at jeg kan få ro.

- Havde jeg fundet kadaveret nede på marken, havde jeg været ligeglad. Men det her er i min have - ti meter fra mit hus.

Forskerne har kun penge til 65 prøver om året, og får dagligt flere henvendelser. Er det ikke fornuftigt, at de prioriterer?

- Jo, men nu har vi fået ulven tilbage i Danmark. Så må staten altså sætte nogle flere penge af.

- Det kan ikke passe, at man ikke kan få vished, når man henvender sig og kan vise så voldsomme billeder, siger Bente Laigaard.

Bente Laigaard fra Simested vil ikke længere lade hunden Daisy løbe frit i haven. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

Hverken Peter Sunde eller Kent Olsen tør lægge sig fast på, hvilket dyr der har spist rådyret i Simested.

- Når der er spist så meget, kan vi ikke konstatere, hvad der er årsagen. Vi kan ikke engang konstatere, om dyret har været selvdødt eller dødt på anden vis, inden det blev spist, siger Kent Olsen.

De to forskere har netop offentliggjort resultaterne fra ulveovervågningen i Danmark i årets tredje kvartal.

Gennem observationer, billeder fra vildtkameraer og DNA-prøver af spor, kan forskerne se, at den nordjyske hanulv GW781m i sommer fortsat holdt til i Råbjerg-området.

-Den har været i Nordjylland i to år nu. Mig bekendt er der ikke et eneste dokumenteret tilfælde, hvor den har taget får eller andre husdyr, efter den krydsede Limfjorden.

- Det tyder på, at den lever af naturligt bytte, siger Peter Sunde.

Mindst fem voksne ulve og fem hvalpe har opholdt sig i Danmark hen over sommermånederne i år, viser forskerholdets nyeste tal.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden