Faldt ned fra stillads: 36-årig mand i kritisk, men stabil tilstand
Arbejdstilsynet skal undersøge arbejdsulykke i Løgstør
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:50
LØGSTØR: En 36-årig mand fra Randers-området er torsdag aften i kritisk tilstand efter en arbejdsulykke på Limfjordsvej i Løgstør.
Manden var i færd med at udføre tagarbejde, da han klokken 17.20 af ukendte årsager faldt ned fra et stillads.
- Manden faldt to-tre meter ned, og landede på hovedet, fortæller vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.
Det var andre tilstedeværende på adressen, som slog alarm, hvorefter den 36-årige mand i hast blev bragt til Aalborg Universitetshospital.
- Arbejdsstedet er spærret af, og Arbejdstilsynet skal fredag undersøge ulykken nærmere, siger Torben Larsen
Ifølge vagtchefen var det et enkeltmandsfirma, som var sat på opgaven med tagarbejdet.
De seneste oplysninger fra hospitalet til politiet går på, at mandens tilstand fredag morgen er stabil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.