Fandt 3000 år gamle skatte på en mark: Guld, bronze og fornemt kunsthåndværk

Lars Kramer var i tvivl. Men til sidst gjorde han det. Og skridtene i en himmerlandsk majsmark den lyse aften i maj, bippede ham lige lukt ind i et af den slags fund, som de fleste må nøjes med at drømme om.

Ingen regnede med, at der var noget særligt her. Men de ekstra sving han gjorde med armene, da han skulle til at gå hjem med sin medsøgende bror og kammerat, fik detektoren til at give lyd.

Ikke som når det var søm og kapsler. Men så han kunne høre, at det godt kunne være noget særligt.

- Jeg gravede lidt forsigtigt ned for at se, hvad det var. Jeg måtte et stykke ned, før jeg ramte noget. Da jeg så det skinne grønt, kunne jeg godt se, at jeg hellere måtte ringe til museet, fortæller Lars Kramer i dag.

En lang pinse

Opringningen var årsag til, at Nanna Braunschweig Hansen et halvt år senere kigger intenst på to indstøbte klumper jord på Bevaringscenter Nord i Vodskov. For det grønne, der lyste mod Lars Kramer, viste sig at være bronze og del af et fund, der er helt usædvanligt.

- Det var aftenen inden pinse, og museet havde selvfølgelig lukket. Så det var en meget lang pinse for mig. Men da jeg så kunne ringe, kom de også hurtigt, smiler Lars Kramer.

- Den morgen fik kaffekoppen lov at stå på skrivebordet uden at være drukket færdig. Jeg kom hurtigt af sted. Men det var også spændende. Man kan ikke finde mage til det her i Danmark eller Nordtyskland, fortæller forskningschef på Vesthimmerlands Museum, Bjarne Henning Nielsen.

Ventede på høsten

Fundet viste sig at være ikke blot et, men to depoter - eller offerfund - der var fyldt med bronzesmykker til kvinder: hængekar, ringe til hals og arme, udsmykning til bælter og lignende. Så vil arkæologer, erfaringen tro, gerne kigge nærmere på omgivelserne for at se, hvad der ellers gemmer sig.

Udgravningen måtte vente på, at majsene på marken var høstet i efteråret. Men så tog Bjarne Henning Nielsen og med-arkæolog Gitte Hjortlund fat i nogle intensive uger. Og de fandt hurtigt mere.

- Der viste sig for det første at være endnu et depotfund. I modsætning til de to første bestod det tredje af to håndledsringe og en lille barre, alt af guld. Og alle tre depoter blev fundet indenfor blot 10 kvadratmeter, siger Bjarne Henning Nielsen, der stadig er forbløffet over fundene.

Lige overfor de tre skatte fandt arkæologerne spor af noget, der overraskede dem lige så meget.

Venter på penge

I Vodskov har Nanna Braunschweig Hansen efterhånden stirret så meget på tre indstøbte jordklumper at man skulle tro, hun kunne se lige igennem dem. Men bevillingen til at rense indholdet op - så man er sikker på, at intet skades mere end højst nødvendigt - er ikke kommet endnu.

Så må både jordklumperne og konservatoren finde sig i at være sat på køl indtil videre.

Imidlertid har Bevaringscenter Nord røntgenfotograferet sig ind i mulden, så man ved, hvad man har med at gøre, inden de mange genstande skal nusses fri af den tusinder af år gamle jord. Derefter skal de til Nationalmuseet og vurderes som danefæ.

Træ og skind

Forsigtighed er påkrævet. Især det ene depot er præget af, at sten er hamret ned oven i det for at markere en kartoffelrække.

Det tager arkæologer og konservatorer dog forholdsvis let. Det er sjældent, at så gamle genstande er hele.

Hængekar blev båret af kvinder; et foran på maven og et på ryggen. Holdt på plads med et læderbælte, der her var prydet med mange små knopper af bronze. Og - ganske specielt for sin tid: Synlige rester af noget organisk. Der er både rester af et trælåg til at lukke et hængekar. Og - på selve låget - pels, der har beskyttet ind mod maveskindet.

- Vi har simpelt hen aldrig fundet organiske rester af den type før. De plejer altid at være væk. Så vidt jeg ved, er det første gang i Danmark og Nordtyskland, at vi har fundet den slags fra denne tidsalder, forklarer Bjarne Henning Nielsen entusiastisk.

Nanna Braunschweig Hansen nikker:

- Vi ved, at bronze kan beskytte organisk materiale mod nedbrydning under visse omstændigheder. Det må være det, der er sket her, uddyber hun.

Ved 100 gravhøje

Man kunne ret hurtigt datere fundet til at være godt tre tusinde år gammelt. Dermed hører det til yngre bronzealder. Så findes der få steder, der er mere passende som findested end foden af Hverrestrup Bakker ved Simested nær Aalestrup.

Her er mere end 100 gravhøje fundet, de fleste af ukendt alder, Det store antal tyder på, at stedet har været et vigtigt nordjysk center helt fra yngre stenalder. Så alt tyder på, at stedet har været et vigtigt nordjysk centrum fra fem-seks tusinde år siden og frem til bronzealderens udgang omkring år 500 før år 0.

Men der var mere. Det måske mest spændende lå og ventede til sidst.

- Overfor de tre depotfund fandt vi et meget specielt hus. Det er hele 80 kvadratmeter stort, og med et tag, der var båret af kun fire stolper. Stolpehullerne var til gengæld usædvanligt store; en hel meter i diameter. Hullerne blev fyldt med sten og jord for at støtte og stabilisere stolperne, der var 40 centimeter i diameter, fortæller Bjarne Henning Nielsen.

Hvordan taget, de bar, så ud, kan man desværre kun gætte på.

3000-årigt støberi

Da man havde skrællet jorden af til gulvhøjde i det usædvanlige hus, fandt arkæologerne noget, der lignede støbeforme, hårdtbrændt og knuste i gruber på størrelse med depotfundene udenfor. Især en af dem kan næsten ikke have været andet.

- Vi er næsten sikre på, at der har været støbt bronze her. Det ser ud til, at der inde i huset var anlagt en ovn, der kunne klare de høje temperaturer, der skulle til for at smelte kobberet og det tin, der skulle blandes til bronze. Ovnen er bygget af sten, der er krakeleret, som de gør i ovne med meget høj temperatur, siger Bjarne Henning Nielsen.

En mærkelig smed

Var sådan et storslået hus ikke lidt meget at gøre ud af en bette smed og hans ovn? Det gjorde man for eksempel ikke i jernalderen omkring 500 år senere.

Men efter alt at dømme var der tale om noget meget vigtigere end "en bette smed".

- Det, at forvandle stof fra et til noget andet, kan have været en handling, som kun særlige mennesker kunne og måtte. Vi tror, der har boet en shamanlignende type i huset, der har stået for smeltningen. Formentlig har ”han” også stået for støbningen af bronzegenstande, er Bjarne Henning Nielsens vurdering.

Om shamanen var en mand eller kvinde, kan man kun gisne om. Og hvilke ritualer støbningen skete efter. Men alene at konstatere, at der er støbt bronze så tidligt i det nordjyske, sætter mange tanker i gang. For både tin og kobber måtte man langt mod syd eller øst for at finde.

Nabo til fundet

Tankerne er der også hos Lars Kramer, som står til en findeløn i den absolut pæne ende, når det fundnes værdi i metal gøres op. Men det er ikke pengene, der fylder mest.

Han er selv fra Aalestrup-egnen og bor få hundrede meter fra fundstedet, som han har kunnet se på i mange år fra sine vinduer, uden at ane hvad der gemte sig under mulden.

- Det er specielt at tænke på, hvad der er foregået her for mange år siden. Lige hvor jeg bor. Og jeg vil gerne finde mere, siger han.

Det er kun et par år siden, at han fik sin metaldetektor. Men han har været flittig med den siden og er blevet medlem af Nordjyllands Detektorklub.

Han lytter efter det næste "bip", der kan hjælpe vores viden om fortiden på vej. Og museerne lytter gerne med.