Spritbilist

Formodet spritbilist i solouheld: Påstod, at en anden havde kørt bilen

44-årig blev anholdt efter uheld, hvor hans bil trillede rundt på en mark flere gange

Foto: Henrik Bo

AALESTRUP: En 44-årig mand forulykkede fredag klokken 19.28 på Testrupvej nord for Aalestrup.

Det oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Han fortæller, at der er tale om en mand fra lokalområdet, der betegnes som ”en gammel kending af politiet”.

- Han var formentlig beruset og havde overset vejens forløb. Så han fortsatte ud på en mark og rullede rundt flere gange. Bilen blev totalskadet, mens han selv slap med mindre skader, fortæller Per Jørgensen.

Da politiet ankom til stedet, påstod den 44-årige, at en anden mand havde kørt bilen og var løbet fra stedet.

- Heldigvis var der vidner, som havde set det hele, så han blev anholdt, fortæller vagtchefen.

Fredag aften var den 44-årige på skadestuen. Her blev der taget en blodprøve på ham, som skal vise, om der er hold i mistanken om, at der var tale om spritkørsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden