Redningsbåde

Grundstødt sejlbåd hjulpet i land ved Løgstør - se billederne fra redningsaktionen

DSR Løgstør måtte ud på Limfjorden onsdag morgen

Der er kontakt og et slæbetov kastes over fra redningsbåden til lystsejleren. Foto: Mogens Lynge
Der er kontakt og et slæbetov kastes over fra redningsbåden til lystsejleren. Foto: Mogens Lynge

LØGSTØR: Onsdag morgen kl. 8.30 blev der fra Løgstør Havn observeret en grundstødt sejlbåd af typen Maxi 84.

Rescue Løgstør nåede hurtigt frem til havaristen og havde båden fritrukket og under bugsering allerede kl. 9.25.

Havaristen havde købt båden dagen før i Vilsund, og var på nu på vej hjem til Helsingør. Strømmen var imidlertid gået på båden og uden adgang til den elektroniske kortplotter, og uden papirsøkort, så vandt de lumske Løgstør Grunde altså over sømandskabet.

Ved grundstødningen opstod der desuden et motorhavari, som Løgstør Auto måtte udbedre. Dansk Søredning Løgstørs Stationsleder bød de nødstedte velkommen til Løgstør og opfordrede på det kraftigste til, at de købte papirsøkort inden de sejlede videre! Den nødstedte tilkendegav i øvrigt, at Dansk Søredning nu var blevet et medlem rigere!

Dansk Søredning Løgstørs redningsbåd er klar til sæsonen, men da stationen mangler vinterdragter, er man ikke i fuld beredskab før vandet når op på 12 grader.

Havaristen lå dog kun nogle få hunderede meter i land, og i disse usædvanlige tider vælger Dansk Søredning Løgstør at lade nåde gå for ret - det ville trods alt blive en kold fornøjelse, at skulle gennemføre en karantæne på Løgstør Grunde frem til den 31. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden