Hærværksbølge i Aars: 40-årig mand anholdt

 <i>Arkivfoto</i>

Arkivfoto

AARS:En mindre hærværksbølge fandt mandag aften ved midnatstid sted i Aars.

Hos lægehuset på Østermarken blev der knust en rude til hoveddøren samt nogle glasværn. Et par pc-skærme blev også smadret. 

Aars Apotek i Søndergade fik knust ruder - det samme gjorde Foto-Lab i Himmerlandsgade, oplyser Nordjyllands Politi, som fik anmeldelsen klokken 23.40.

Politiet kunne dog lidt senere - klokken 23.50 - anholde en 40-årig mand fra Aars, som politiet formoder er gerningsmanden. Om vidner havde set gerningsmanden, eller det var videoopvågning, som afslørede ham, kunne Nordjyllands Politi tirsdag morgen ikke sige noget nærmere om.

Breaking
Kunstner dømt for at "tage pengene og løbe": Nu anker han
Luk