Politi

Viegård-heste slap ud: Nu reagerer kurator

Kuratorerne i boet efter Viegård Stutteri mener, at nogen med vilje har ladet hestene stikke af

Kuratorerne i boet efter Viegård Stutteri har anmeldt sagen om de undslupne heste i mandags til politiet.
Kuratorerne i boet efter Viegård Stutteri har anmeldt sagen om de undslupne heste i mandags til politiet. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:58

Mandag aften slap et sted mellem 50 og 75 heste ud af indhegningerne på Viegård Stutteri ved Skals, og efter at have kontrolleret hegnet på ejendommen, så har kuratorerne i boet nu besluttet sig for at anmelde sagen til politiet som hærværk.

Det fortæller den ene af de to kuratorer i boet, advokat Johnny H. Madsen.

 - Så vidt vi kan se, så er hegnet klippet op, og det meldte vi til politiet i går (tirsdag, red.). Så det er det, der er sket, siger Johnny H. Madsen, der ikke har mange varme tanker til overs for det, der sker.

- Hvis det er sådan, at man vil kalde sig hestevenner, så er det ikke lige den måde, jeg ville gøre det på. Jeg mener, at det er helt hen i hegnet, det der sker, tilføjer han.

 Han er selv ikke i tvivl om, at hegnet ved ejendommen er blevet klippet over.

- Men det må politiet tage sig af, slutter Johnny H. Madsen.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi i Viborg bekræfter man, at der tirsdag aften er modtaget en anmeldelse i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden