Hundeejere sigtet: Otte hunde levede uden vand og foder
Efter aftale med dyrlæge skal forholdene rettes op.
Opdateret kl. 14:27
ØSTERBØLLE: En 60-årig mand og en 45-årig kvinde blev sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven, da politiet i samarbejde med en dyrlæge tilså deres otte hunde på Vogterhusvej i Østerbølle tæt ved Aalestrup.
Hundene var for tynde og manglede både vand og foder i de indendørs bure, de gik i.
Efter aftale med dyrlægen skal ejerne rette op på dyrenes forhold, og så får de senere et kontrolbesøg.