Brandfolk hastede til røgfyldt pizzeria
Opdateret kl. 13:36
En brændende friture i et pizzeria i Havbro i Vesthimmerland sendte tirsdag formiddag Nordjyllands Beredskab ud at køre for at få bugt med branden.
- Det genererede forholdsmæssigt meget røg, og da vi kommer frem, så får vi indsat noget slukning til den her friture, siger indsatsleder Per Hansen fra Nordjyllands Beredskab.
Ejeren af pizzeriaet var ude af bygningen, og ingen andre kom noget til i forbindelse med branden, der ikke nåede at udvikle sig yderligere.
- Hele butikken har fået røg- og sodskader, siger Per Hansen.
Beredskabet var færdige med indsatsen på stedet efter omkring halvanden time, hvor man ventede på, at et skadesservicefirma skulle nå frem, så der kunne blive ryddet op og gjort rent på stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.