Ja tak: Vil give forældre mere magt over skolestart

Ny struktur på vej, der skal gøre op med års uenighed om skolevalg i Aars

Forsigtig optimist: Heine Pedersen håber som formand for Aars Skole at de nye regler gør op med de sidste års frustrationer over fordelingen af 0. klasser i Aars. Arkivfoto: Nicholas Cho Meier

Forsigtig optimist: Heine Pedersen håber som formand for Aars Skole at de nye regler gør op med de sidste års frustrationer over fordelingen af 0. klasser i Aars. Arkivfoto: Nicholas Cho Meier

AARS:Det er snart slut med, at en række forældre i Aars bliver skuffede over hvor deres barn skal starte i skole.

- Det håber vi i hvert fald. Men det kræver stadig, at alle skal tage ansvar for det. Også skolebestyrelserne, siger formand for børne- familieudvalget i Vesthimmerland, Inger Nielsen (V).

På politikernes bud er forvaltningen nu i gang med at justere reglerne for indskrivning i 0. klasse, så det i højere grad end nu er den enkelte skole der bestemmer, hvor mange klasser der er plads til.

Det sker efter at man de senere år har oplevet, at en række forældre i Aars By ikke har fået deres ønske om skole til deres barn opfyldt. Noget der flere gange har skabt en ophedet debat i byen, hvor de to folkeskoler ligger få hundrede meter fra hinanden.

Forsigtig optimisme

Den nyvalgte formand for Østermarkskolens bestyrelse, Torben Nørgaard, har været en skarp kritiker af dilemmaet. Han ser positivt på initiativet:

- Det er sådan noget vi har ønsket os. Men belært af erfaringen vil vi gerne se præcis hvad forvaltningen kommer frem til, før vi bliver glade, siger han.

På Aars Skole er formanden for bestyrelsen også forsigtig optimist:

- Vi har understreget, at det i højere grad skal være forældrenes vurdering af, hvor deres børn skal gå i skole, der skal gælde. Det er det, der lægges op til nu. Men jeg vil gerne se, hvordan det konkret kommer til at se ud, siger Heine Pedersen.

Også en analyse

Det er begrebet "frit skolevalg" der især har forvirret forældre. Det er nemlig ikke helt så frit som det lyder. Hører man ikke til i den ønskede skoles distrikt kan man kun vælge den i det omfang, der er plads. Kræver sådan en flytning at skolen bliver nød til at oprette en ny klasse, bliver svaret typisk nej.

Samtidig skal der laves en "kapacitets-analyse" af de to skoler. Den giver forhåbentlig klarhed over hvor meget de to skoler hver især kan rumme af klasser. Her er de to formænd spændte på i hvor høj grad den enkelte skole inddrages i udarbejdelsen af analysen.

Specialklasser ingen hindring

Det er især forældre, der har hørt til Østermarkskolen, som har ønsket deres børn på Aars Skole, der har været udfordringen. Her har lokalerne ofte været i brug, og skolen er så tæt omsluttet af byen, at den ikke har mulighed for at udvide med flere kvadratmeter.

Det har været nævnt som mulighed at de specialklasser, som findes på Aars Skole, kunne flyttes til et andet sted for at give plads til andre klasser. Det er blandt andet en af de modeller, som politikerne i børne- familieudvalget nu har sagt nej til.

Og det med god grund, vurderer Heine Pedersen:

- For os er specialklasser en del af Aars Skoles identitet, som vi nødig undværer. Men der er ikke længere det samme behov for specialklasser, som vi har haft. Flere børn med særlige behov bliver inkluderet i almindelige skoleklasser end før.

Det ventes at forvaltningen har en ny model for skolestart klar til oktober, hvorefter den kommer i høring. Børne-familieudvalget håber at man kan vedtage de nye retningslinjer på sit møde den 3. november, så alt er klart inden indskrivningen til næste skoleår begynder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.