Ungdomspolitik

Kamp for ungehus udløste pris

Ungerådsformand Mikkel Due-Hansen hædret af Det Radikale Venstre i Vesthimmerland

Regionrådsmedlem Gitte Lopdrup overrækker på vegne af Radikale Venstre Vesthimmerland ”Den Radikale Pris” til formand for Ungerådet, Mikkel Due-Hansen. Privatfoto
Regionrådsmedlem Gitte Lopdrup overrækker på vegne af Radikale Venstre Vesthimmerland ”Den Radikale Pris” til formand for Ungerådet, Mikkel Due-Hansen. Privatfoto

Opdateret kl. 13:42

Radikale Venstre i Vesthimmerland overrækker hvert år ”Den Radikale Pris” til en person som har gjort en særlig indsats for lokalområdet.

Således også i 2020, hvor prisen gik til formand for Ungerådet i Vesthimmerland, Mikkel Due-Hansen.

I fem år som formand for Ungerådet har han ihærdigt kæmpet for, at unge i Vesthimmerland skulle have et sted at mødes, og dette vedholdende og velargumenterede arbejde har nu resulteret i åbningen af ”Hotspot” - et unikt ungemiljø, indrettet i en del af det gamle rådhus i Aars.

Der er skabt et miljø, hvor alle unge fra hele Vesthimmerland kan føles sig velkomne og mødes på kryds og tværs. - og i nogle fantastiske og inspirerende rammer - og det er ikke mindst Mikkel Due-Hansens fortjeneste, fremhæver regionsrådsmedlem Gitte Lopdrup som repræsentant for de radikales partiorganisation i det vesthimmerlandske.

- Hvis der skal ske noget i provinsen og i lokale miljøer, så er der brug for, at der er nogen, der tager teten.

- Der er brug for ildsjæle, og sådan én er Mikkel. Han går forrest og gør en positiv forskel for andre. Mikkel er optaget af gode fællesskaber, hvor den enkelte trives, og hvor man tager ansvar for hinanden. Det er sund fornuft på nordjysk, erklærer Gitte Lopdrup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden