Knivstikkeri

Mand blev stukket med kniv i halsen: 39-årig fængslet

34-årig fra asylcentret i Ranum indlagt efter knivstikkeri

Nordjyllands Politi havde fredag formiddag fortsat teknikere til at undersøge gerningsstedet på asylcenteret i Ranum. Foto: Jan Pedersen
Nordjyllands Politi havde fredag formiddag fortsat teknikere til at undersøge gerningsstedet på asylcenteret i Ranum. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:55

Opdateret med resultatet af grundlovsforhøret fredag eftermiddag.

RANUM: En 34-årig mandlig beboer på asylcentret i Ranum blev natten til fredag stukket med en kniv af en anden beboer på centret. Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Politiet fik en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 01.21.

Den forurettede blev stukket i halsen, og blev straks bragt til behandling på skadestuen i Aalborg, fortæller vagtchefen.

Fredag morgen kunne politikommissær Carsten Straszek oplyse, at manden, der blev stukket i halsen, er uden for livsfare.

En 39-årig mand er mistænkt for knivstikkeriet og anholdt i sagen. Fredag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.

- Han nægter sig skyldig, fortæller anklager Louise Watson. Resten af grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og hun kan derfor ikke sige nærmere om, hvad den 39-årige måtte have forklaret.

Fredag blev knivstikkeriet efterforsket af Nordjyllands Politi, som foretog afhøringer og tekniske undersøgelser på asylcentret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden