KU genoplivet i Vesthimmerland

3g-elev fra Næsby valgt som ny lokal KU-formand

Medlemmerne af den nye KU-bestyrelse i Vesthimmerland - fotograferet med god corona-afstand. Fra højre: Signe Nøhr, Mads Rask, Christensen, Johan Alexander Gammelholm-Hagstrup og Christoffer Fyllgraf. Privatfoto

Medlemmerne af den nye KU-bestyrelse i Vesthimmerland - fotograferet med god corona-afstand. Fra højre: Signe Nøhr, Mads Rask, Christensen, Johan Alexander Gammelholm-Hagstrup og Christoffer Fyllgraf. Privatfoto

Efter nogle års pause har Konservativ Ungdom igen fået en lokalafdeling i Vesthimmerland.

Den nye KU-afdeling blev officielt stiftet på et møde i det nye ungdomshus, Hotspot, i Aars, og bestyrelsen består indtil videre af Johan Alexander Gammelholm-Hagstrup (formand), Mads Rask Christensen (næstformand), Christoffer Fyllgraf og byrådsmedlem Signe Nøhr.

- Det er ikke meningen, at jeg skal blive ved med at sidde i bestyrelsen, men jeg vil gerne være med til at opbygge det gode samarbejde op mellem KU og den konservative vælgerforening.

- Selv har jeg efterhånden været i politik i for mange år til at være en rigtig ungdomspolitiker, men det er vigtigt for mig at være med til at give de unge mennesker en stemme og understøtte deres initiativ og engagement.

- Vi har brug for, at de nye generationer også har et talerør, og jeg synes, det er opløftende, at der stadig findes unge mennesker, der har interesse for samfundet og gerne vil deltage i politiske debatter og engagere sig i demokratiet.

- Og efter flere eksempler med decideret alvorlige sager fra ungdomspolitiske partier er der samtidig også behov for at vise, at ungdomspoltik ikke er sexisme og grænseoverskridende adfærd, pointerer Signe Nøhr.

Udover de lokale KUere var fem repræsentanter fra KU’s forretningsudvalg mødt op til den stiftende generalforsamling i Aars, deriblandt KU’s landsformand.

Den nye lokale KU-formand, Johan Alexander Gammelholm-Hagstrup, går til daglig i 3.g på Vesthimmerlands Gymnasium og kommer i øvrigt fra Næsby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden