Trafikulykke

Kvinde fortsat i kritisk tilstand efter frontalt sammenstød

En kvinde er fløjet til behandling på Aalborg Universitetshospital efter et trafikuheld, hvor hun blev fastklemt

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:50

FARSØ: En 55-årig kvinde er onsdag morgen fortsat i kritisk tilstand, efter at hun tirsdag aften blev alvorligt kvæstet og fløjet til behandling på Aalborg Universitetshospital efter et trafikuheld ved Farsø.

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard onsdag morgen.

Klokken 18.30 stødte kvinden i en personbilen frontalt sammen med en varebil på vej 533 syd for Farsø.

Her blev kvinden fastklemt og pådrog sig alvorlige skader.

Foto: Jan Pedersen

To mænd er stabile

Det er endnu uklart, hvorfor de to biler stødte frontalt sammen, men det er politiets teori, at kvinden er diabetiker, og at hun har fået et anfald eller ildebefindende under kørslen.

Bilinspektøren har været på stedet, og kvindens bil er indbagt til politiet for nærmere undersøgelser.

Vej 533 var spærret i cirka halvanden time, hvor der blev ryddet op.

De to mænd i varebilen blev kørt til behandling i Viborg. Politiet betegner deres situation som stabil.

Kvindens familie er underrettet, oplyser Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden