Lad dig kastrere - eller bliv på fangeø

Ny særudstilling på Vesthimmerlands Museum sætter fokus på enestående stykke dansk socialhistorie

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Internerede og ansatte på Livø, anno 1936. Plejerne er iført hvid jakke og kasket. Flere end 700 mænd var i perioden 1911-1961 interneret på Livø, og den fortælling foldes nu ud i en kommende særudstilling på Vesthimmerlands Museum. Privatfoto

Et enestående stykke dansk socialhistorie bliver i løbet af efteråret 2021 foldet ud i ord, lyd og billeder.

Det sker, når Vesthimmerlands Museum - med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden - præsenterer en ny særudstilling om Livø Anstalten.

Fra 1911 og helt frem til 1961 hørte Livø under De Kellerske Anstalter, landets største institution for udviklingshæmmede eller ”åndssvage”, som de blev kaldt.

Det var en fangeø, som husede ”asociale moralsk åndssvage” mænd.

Åndssvagheden lå - ligesom det var tilfældet med de kvindelige modstykker på Sprogø – ikke nødvendigvis i manglende intelligens, men derimod i opførslen, i fraværet af moral og samfundssind samt i tilstedeværelsen af uønskede arveanlæg, som man frygtede, de ville sprede uhæmmet, netop fordi de befandt sig på normalitetsgrænsen. Derfor skulle de placeres på en ø og holdes på behørig afstand af det omgivende samfund.

Håber på hjælp fra private

Maria Clement Hagstrup, der som museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum står bag ansøgningen til Augustinus Fonden, udtrykker naturligt nok taknemmelighed over fondsdonationen til Livø-udstillingen og er allerede godt i gang med forberedelserne. Et arbejde, som bl.a. indebærer gennemgang af nyligt, opdagede arkivalier.

- Mit historikerhjerte banker for socialhistorie, og jeg oplever, at kun få efterhånden kender til historien om Livø, fortæller Maria Clement Hagstrup.

Da museet i sommeren 2020 fik tilbudt hele 12 kasser med hidtil ukendte arkivalier fra anstaltens historie, var der derfor heller ikke langt fra tanke til handling.

- Arkivalierne giver os et unikt indblik i hverdagen på øen helt fra begyndelsen i 1911 og op i 1940’erne på godt og ondt, noterer museumsinspektøren.

Udgangspunktet for særudstillingen om Livø Anstalten bliver i sagens natur den nye viden, der gemmer sig i de mange flyttekasser, men fra museets side har man også en bøn til offentligheden om hjælp.

- På museet har vi alene én genstand, som knytter sig til anstaltens historie, så vi vil meget gerne opfordre til, at man henvender sig til museet, hvis man har genstande, der relaterer til Livø Anstalten, appellerer museumsinspektøren.

Opfordringen gælder også, selv om man kun er interesseret i at låne genstandene ud i forbindelse med selve særudstillingen.

Fra museets side har man på forhånd sikret sig indlån af genstande fra bl.a. Viborg Museum, men generelt findes der ikke meget på de danske museer med relation til Livø.

Samarbejde med universitet

Historieprofessor ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl, har et indgående kendskab til dansk socialhistorie og vil sammen med Maria Clement Hagstrup stå bag udstillingen, som åbner i 60-året for anstaltens nedlæggelse.

For begge er det ganske væsentligt at lade mændene på Livø komme til orde. Derfor vil udstillingen centrere sig om fem skæbner, heriblandt en tidligere statsministers far.

Tilsammen fortæller de historien om en helt anden tid, hvor det i høj grad handlede om at skærme det omgivende samfund mod personer med en svag karakter og dårlig moral.

Flere var åbenlyst fejlanbragte, mens andre fik friere forhold, end de ellers ville opleve i en celle bag tykke mure.

I ord, lyd og billeder skal deres historie være med til at fortælle den større historie og gøre den både levende, relevant og nærværende.

Flere end 700 mænd var i perioden 1911-1961 interneret på Livø. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde.

For mange var den eneste mulighed for at komme væk fra øen at indvilge i at blive steriliseret eller kastreret, først som et ”frivilligt” tilbud, der dog ikke krævede skriftligt samtykke fra patienten, og hvor frivilligheden reelt bestod i et valg mellem at blive opereret og komme i land eller undlade en operation og blive.

Fra 1934 og frem til øens lukning foregik det under tvang - i forbindelse med, at øen blev overfyldt. Opholdet på øen forfulgte den anbragte, ofte livet igennem, eftersom der også selv efter endt ophold fra institutionens side blev fulgt med i, hvordan livet forløb i frihed for det enkelte individ.

- Fonden har valgt at bakke op om særudstillingen, fordi Vesthimmerlands Museum i et ambitiøst samarbejde med universitetet sætter historien om Livø Anstalten ind i en større national fortælling.

- Vi glæder os meget til at se resultatet af det seriøse arbejde med en glemt, men væsentlig del af dansk socialhistorie, lyder kommentaren fra adm. direktør Frank Rechendorff Møller fra Augustinus Fonden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.