Ulykker

Mand i kritisk tilstand efter arbejdsulykke

54-årig hastet til sygehus efter ulykke i Løgstør

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 13:50

En 54-årig mand er i kritisk tilstand efter en arbejdsulykke på Grønlandsvej i Løgstør fredag formiddag.

Ulykken skete, da han kom i klemme mellem en gravemaskine og en vejtromle, oplyser vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelse om ulykken kl. 11.25.

Den hårdt kvæstede 54-årige blev med politi-eskorte kørt til Aalborg Universitetshospital.

- Det er alvorligt. Han er i kritisk tilstand, siger politiets vagtchef.

De pårørende er underrettet.

Gå til relaterede emner

Forsiden