Mavepuster til Mohamed: Flygtningenævnet sagde igen nej til asyl, men håbet lever alligevel

Mohamed El Shawa er løbet tør for ankemuligheder for at få asyl i Danmark og står derfor til at blive sendt til Gazastriben, selv om han er kommet hertil fra Egypten.

Efter næsten tre år på asylcentre i Danmark har Flygtningenævnet nu sagt endegyldigt nej til at give Mohamed El Shawa asyl i Danmark. I stedet er han nu snublende tæt på at blive sendt til Gazastriben. <i>Bo Lehm</i>

Efter næsten tre år på asylcentre i Danmark har Flygtningenævnet nu sagt endegyldigt nej til at give Mohamed El Shawa asyl i Danmark. I stedet er han nu snublende tæt på at blive sendt til Gazastriben. Bo Lehm

RANUM:I to uger har 36-årige Mohamed El Shawa gået rundt i et vacuum af vantro på asylcenteret i Ranum. Ude af stand til at forstå eller begribe, hvordan det kunne gå så galt, og hvad der skal ske herfra.

For den 6. april i år sagde Flygtningenævnet for anden og sidste gang nej til at give ham asyl efter en årelang proces og kamp for at få lov til at blive i det land, der har været hans hjem i snart ni år. I stedet er hans sag blevet overdraget til Hjemrejsestyrelsen, der nu skal forsøge at sende ham ud af Danmark.

- Jeg er skuffet. Det er forfærdeligt. Men jeg kan ikke gøre andet nu end at rette mig efter Hjemrejsestyrelsens instrukser, siger Mohamed El Shawa.

Han er opvokset i Cairo i Egypten, hvor hans mor og søskende stadig bor. Men på papiret er han statsløs palæstinenser, født i Gazastriben i 1984, dengang grænserne mellem Gaza og Egypten stadig var åbne og forholdet varmt. Men det er ikke et land, han har nogen rigtig forbindelse til, og derfor er Flygtningenævnets afgørelse så meget desto værre for ham:

Fordi han i 2014 mistede sin opholdstilladelse i Egypten, kan han ikke sendes tilbage til sin familie, men skal i stedet sendes til Gazastriben. Et sted, der er præget af terrorhandlinger, politisk usikkerhed, høj arbejdsløshed, og som er underlagt blokader fra grænselandene Egypten og Israel.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor Gazastriben er min eneste mulighed. Jeg har ikke nogen tilknytning til det sted, udover at jeg tilfældigvis er født der. Jeg har ikke noget familie i Gazastriben. Jeg har ingenting, siger Mohamed El Shawa.

I 2012 kom han til Danmark på et studievisum og læste en master i international marketing på Aalborg Universitet. Siden fik han sig også et arbejde og kom ind under GreenCard-ordningen, der eksisterede dengang. Men på grund af en fejl på nogle gamle lønsedler nægtede de danske myndigheder at forlænge hans arbejds- og holdstilladelse med henvisning til, at han ikke havde arbejdet nok timer.

Læs hele historien om Mohamed her:

Den besked fik Mohamed El Shawa i januar 2018. Siden har han kæmpet for at få lov til at blive og genoptage det liv, en teknikalitet fik afbrudt. I næsten tre år har han siddet på et asylcenter og ventet på at få sin sag afgjort.

Kan ikke forvente hjælp

I begrundelsen for afslaget fra Flygtningenævnet står der:

- Ansøgeren har ingen konkrete konflikter i Gaza. Selv om ansøgeren oplever en usikkerhed som følge af, at han ikke kender landet, og uanset de generelle socioøkonomiske forhold finder Flygtningenævnet ikke, at han er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt.

Flygtningenævnet lægger i sin afgørelse også vægt på, at han og hans mor frivilligt forlod Gazastriben kort efter hans fødsel, og at de altså ikke blev forfulgt eller tvunget ud af landet.

Netop den føromtalte artikel går fastslår, at man, hvis man er under beskyttelse af en af FN's flygtningeorganisationer, ikke kan få asyl i Danmark.

Men den præmis køber Mohamed El Shawa og hans advokat, Jimmy Vitenson, ikke. For selv om Mohamed har registreret sig hos flygtningeorganisationen UNRWA, som specifikt tager sig af palæstinensiske flygtninge i de palæstinensisk besatte områder og landene rundt om, er der langt fra nogen garanti for, at han rent faktisk kan få hjælp derfra i Gaza.

Mohamed Mazen, 36 år, kom til Danmark fra Egypten i 2012 for at læse på universitetet i Aalborg. Selv om han har gjort alt rigtigt, gennemført sin uddannelse, er blevet integreret, fået et godt netværk, et arbejde, et fint sted at bo - betalt sin skat og brugt sin stemmeret - får han i januar 2018 afslag på at få forlænget sin opholdstilladelse på grund af en teknikalitet med hans arbejdstider. Efter nogle måneders tovtrækkeri og neglebiden har han ikke anden mulighed end at søge asyl i Danmark for at få lov til at blive her, men som statsløs palæstinenser er det nærmest en tabt sag på forhånd. Han sidder nu i et asylcenter på tredje år og afventer, hvad der skal ske med ham. Myndighederne har planer om at sende ham til Gazastriben, da Egypten ikke vil give ham et visum, så han kan komme hjem til sin familie. Hans sag bliver afgjort ved retten den 6. april.Foto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Mohamed Mazen, 36 år, kom til Danmark fra Egypten i 2012 for at læse på universitetet i Aalborg. Selv om han har gjort alt rigtigt, gennemført sin uddannelse, er blevet integreret, fået et godt netværk, et arbejde, et fint sted at bo - betalt sin skat og brugt sin stemmeret - får han i januar 2018 afslag på at få forlænget sin opholdstilladelse på grund af en teknikalitet med hans arbejdstider. Efter nogle måneders tovtrækkeri og neglebiden har han ikke anden mulighed end at søge asyl i Danmark for at få lov til at blive her, men som statsløs palæstinenser er det nærmest en tabt sag på forhånd. Han sidder nu i et asylcenter på tredje år og afventer, hvad der skal ske med ham. Myndighederne har planer om at sende ham til Gazastriben, da Egypten ikke vil give ham et visum, så han kan komme hjem til sin familie. Hans sag bliver afgjort ved retten den 6. april.Foto: Bo Lehm Bo Lehm

- Vi har det sort på hvidt fra UNRWA selv, at organisationen er presset i Gaza. Der er blokade, der er konflikt med Hamas, USA har stoppet sin hjælp til området, og det er alt sammen forhold, der gør, at UNRWA kun kan operere i meget begrænset omfang og kun yde hjælp til de allersvageste - altså til børn og enlige kvinder. Min klient ville højst sandsynligt slet ikke komme i betragtning til hjælp derfra, siger Jimmy Vitenson.

- Så selv om Mohamed El Shawa ikke direkte har nogen trussel på sit liv i Gaza, kan en udsendelse dertil hurtigt blive kritisk for ham, tilføjer advokaten, der har praktiseret udlændingeret siden 2013.

Kan kun vente - igen

Alligevel tør Mohamed El Shawa godt håbe. Bare en lille smule.

For selv om først Udlændingestyrelsen og siden nu altså også Flygtningenævnet ad flere omgange har afvist hans ansøgning om asyl, kan der være hjælp at hente - både hos internationale instanser og i den danske lovgivning på området.

Det fortæller advokat Jimmy Vitenson.

- Der er en mulighed for at føre sagen videre til FN og Menneskeretskomitéen dér. Og ellers kan vi måske forlade os på den såkaldte 18 måneders-regel, som lyder, at hvis ikke det kan lykkes Hjemrejsestyrelsen at få Mohamed sendt til Gaza inden for 18 måneder, og hvis der samtidig ikke er udsigt til, at det kan ske inden for en overskuelig fremtid, kan han være heldig at få asyl. Men det sker desværre utroligt sjældent, siger Jimmy Vitenson.

icon

Jeg kan ikke gøre andet end at håbe. Men det er svært. Men så igen - udsigten til at blive sendt til Gaza er værre, så jeg er nødt til at håbe

Mohamed El Shawa

- Hvis den kommer for komitéen, og de udtrykker kritik af Flygtningenævnets afgørelse, kan det resultere i, nævnet skal genoptage sagen. Det giver ikke altid et andet udfald, men her ligger altså en chance for Mohamed. Det er set før, fortsætter Jimmy Vitenson.

Det er imidlertid ikke op til ham at vurdere, om Mohamed El Shawas sag er egnet til at blive præsenteret for Menneskeretskomitéen. Den vurdering skal medarbejdere Dansk Flygtningehjælp foretage.

Og herfra lyder meldingen, at det endnu er for tidligt at sige noget konkret om Mohamed El Shawas sag - der er flere forhold, der først skal undersøges.

Derfor kan Mohamed igen ikke gøre andet end at vente. For nuværende opholder han sig stadig på Asylcenter Vesthimmerland i Ranum, men den 26. april skal han have et nyt møde med Hjemrejsestyrelsen. Derefter kan han meget vel blive flyttet - sandsynligvis til et udrejsecenter.

- Jeg kan ikke gøre andet end at håbe. Men det er svært. Men så igen - udsigten til at blive sendt til Gaza er værre, så jeg er nødt til at håbe, siger Mohamed El Shawa.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.