Mere end 100 sejlere kom endelig forbi Aggersundbroen
Problemer med broklappen betød, at mange både måtte tage en overnatning i Løgstør Havn
Aggersundbroen har i de sidste par dage haft nogle problemer med at lukke broklappen, når den er blevet åbnet. Derfor har brovagten ikke åbnet og lukke den så hyppigt, som vagten plejer.
Det betød, at en lang række sejlskibe nærmest lå i kø mandag middag og ventede på, at broen skulle åbne igen klokken 14, hvor man igen ville forsøge at åbne igen.
Da broklappen gik op, var det først sejlerne fra Løgstør-siden, der skulle mod øst, som først sejlede igennem. Derefter sejlerne fra Aalborg-siden, som skulle mod vest.
Efter lidt over 20 minutter var broklappen tilbage på plads - uden problemer - og trafikken gled atter over broen. Flere teknikere var ifølge NORDJYSKES mand på stedet kaldt til for at følge broens arbejde på nærmeste hold og vurdere, hvordan åbningen forløb.
Mandag aften klokken 19 vil broen atter forsøges åbnet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.