Museumsinspektør jubler: Limfjordsmuseet i fint selskab
Alle nordiske lande står bag en ansøgning til UNESCO om at optage livet omkring de klinkbyggede træbåde på listen over menneskehedens levende kulturarv, og Limfjordsmuseet øjner realistiske chancer for at få det eftertragtede stempel på deres indsats for skibsbevaring
LØGSTØR: Det klinkbygget fartøj er et fartøj med en skrogkonstruktion, hvor plankerne i skroget overlapper hinanden. Metoden og den klinkbyggede træbåd har mere end 1000 år på bagen og er en helt central del af Nordens kulturarv og kystkultur. Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.
Museumsdirektør på Limfjordsmuseet Anders Bloksgaard er dog helt bevidst om, at det nok er de færreste, der i dagligdagen går og tænker over klinkbygningens betydning:
- Historisk set har bådtypen imidlertid haft en enorm betydning for vores samfærdsel. Eksempelvis var vikingeskibene klinkbyggede - og kigger man blot isoleret på vikingerne, ja så er byggemetoden faktisk en forudsætning for vikingetidens bedrifter og dermed en del af en kulturarv, som vi relaterer til den dag i dag, siger Anders Bloksgaard i en pressemeddelelse.
Man bygger klinkbyggede fartøjer den dag i dag, men i en verden, hvor glasfiber og stål vinder frem, er håndværk og viden - i museumssprog den levende immaterielle kulturarv - truet.
Antallet af klinkbyggede både og evnen til at bygge, vedligeholde og sejle dem, er gennem de senere år kraftigt formindsket. De mennesker, der holder håndværket i live, bliver færre. Og med dem forsvinder også de kundskaber, der gør det muligt at holde traditionerne i live. Derfor er det påkrævet med ekstra fokus. Fra Limfjordsmuseets side hilser man det øgede fokus velkommen.
- Nomineringen er en stor anerkendelse arbejdet med at bevare og formidle både håndværket og sømandskabet for de klinkbyggede både. Den er med til at synliggøre og styrke de truede klinkbådstraditioner, og så er vi da glade for at kunne bidrage til, at Vesthimmerland Kommune via Limfjordsmuseet har udsigt til sin første UNESCO-anerkendelse af immateriel kulturarv, siger Anders Bloksgaard.
Listen en anden
Listen, som man forsøger at komme på, er en anden end den verdensarvsliste, som de danske ringborge i en årrække har kæmpet for at komme på. Anders Bloksgaard forklarer forskellen:
- I modsætning til vikingetidens ringborge, hvor det handler om at bevare og formidle bygningsværker, der langt hen ad vejen er forsvundet. Så handler denne UNESCO-nominering om at bevare og viderefører noget, der lever efter mere end 1000 år.
På Limfjordsmuseet bevarer man i forvejen viden og kundskaber om de stolte traditioner med at bygge, vedligeholde og sejle i de smukke klinkbyggede både. På Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri holder bådebyggere og frivillige kræfter liv i en maritim kulturarv, der har udviklet sig igennem et par tusinde år.
På baggrund af UNESCO-projektet har museet desuden nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle det aktive klinkbådsmiljø ved at etablere et nyt sjægtelaug, der skal gøres tilgængelig for alle interesserede.
- Grundtanken er, at traditionerne holdes bedst i live ved at vi fortsat sejler. Vi vil derfor intensivere udbredelsen af sejlads i de klinkbyggede fartøjer, og give alle interesserede mulighed for at være med, når det nye sjægtelaug sætter sejl. Den her kulturrav bevares simpelthen bedst når den bruges - også om hundrede år, siger Anders Bloksgaard
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.