Politik

Nordjyske Lasse er ny boss - han træder ind på den store scene

Lasse B. Sørensen fra Nordjylland er ny landsformand

Lasse B. Sørensen
Lasse B. Sørensen Foto: Nicolai Løvgret

Opdateret kl. 16:51

Nordjyske Lasse B. Sørensen er valgt som ny landsformand for Venstres Ungdom (VU). Valget fandt sted på det årlige landsstævne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars. 

Lasse B. Sørensen afløser Maria Ladegaard, der har været Landsformand siden 2021.

- Jeg er utrolig stolt over, at jeg nu kan kalde mig landsformand for den forening, der har givet mig så utrolig meget. Det er en stor ære og ikke mindst et kæmpe ansvar, men det er jeg klar til at løfte, siger han.

Foruden en ny landsformand er der også valgt ny ledelse, som er klar til at trække i arbejdstøjet. Det bliver nemlig et travlt foreningsår, som blandt andet byder på et skolevalg og et Europa-Parlaments valg.

Lasse B. Sørensen er 24 år gammel og kommer oprindeligt fra Gedsted i Vesthimmerlands Kommune. 

Han blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium i 2018, og har siden 2019 gået på Aalborg Universitet, hvor han læser Politik og Administration. 

Han er i gang med 9. semester. 

Han har været medlem af Venstres Ungdom siden 2012 og har haft forskellige tillidsposter -senest landsnæstformand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden