Ny direktør fundet til Vesthimmerlands Forsyning

Direktør fra Rebild skal få vand- og affaldsselskab til at blive til én virksomhed fra nytår

Knud Labohn
Morten Åby Nielsen glæder sig til udfordringen på Vesthimmerlands side af kommunegrænsen.
Vesthimmerland 25. september 2017 16:20

VESTHIMMERLAND: Drikkevand, kloakker og affaldshåndtering. Tre ting, der skal forenes i et nyt selskab i Vesthimmerland.

Og det bliver de også i den nye direktør, der netop er ansat i Vesthimmerlands Forsyning, der opstår 1. januar.

Den knap 49-årige Morten Aaby Nielsen er nemlig ikke bare direktør for Rebild Forsyning, der tager sig af nabokommunens vand og spildevand. Tidligere har han arbejdet med affald i Støvring og siden Rebild Kommunes tekniske forvaltning.

- Jeg synes det var en udfordring, det ikke var til at komme udenom. Jeg har altid haft interesse for de tre områder, der skal høre til Vesthimmerlands Forsyning. Og jeg synes også det er vildt spændende at skulle fusionere to virksomheder, fortæller den uddannede ingeniør.

Også en fusion har han været med til. Det var ved kommunesammenlægningen i 2007, hvor han stod for at få medarbejder fra Rebilds tre stamkommuner og Nordjyllands Amt samlet i driftsafdelingen.

Det er Vesthimmerlands Vand samt Renovest, der bliver til et virksomhedsmæssigt kød, når det nye år fødes om tre måneder. To virksomheder der formodes at kunne få en del samdriftsfordele, når de lægges sammen. Blandt andet bliver to direktører til en.

Sænkning af priserne er dog ikke stillet forbrugerne i udsigt. Men man må formode, at der kommer til at gå et rum stykke tid før priserne i hvert fald stiger.

Hovedkvarteret bliver Renovests bygninger i Oudrup nordøst for Løgstør. Dermed får Morten Åby en smule kortere kørsel fra hjemmet i Nibe end han har til sin nuværende arbejdsplads i Skørping.

Hjemme har hustruen og han og fire drenge at tage sig af. Og nej; de har ikke samme fritidsinteresser, så der går en del fritid med at hente og bringe dem.

Selv har han i 40 år haft badminton som yndlingsmotion, men også golf er lejlighedsvis kommet på programmet. Og så passer han også det ansvarsfulde hverv som formand for en lokal vinklub.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...