Færdselsulykke

Politiet har afsluttet undersøgelserne af tragisk dødsulykke

To mænd på 26 og 35 år mistede livet i motorcykelulykken

De to kammerater blev mindet ved ulykkesstedet.
De to kammerater blev mindet ved ulykkesstedet. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 13:52

Politiet har nu afsluttet undersøgelserne af den alvorlig ulykke med en motorcykel ved Gatten nær Farsø 18. marts.

To mænd mistede livet i ulykken, der skete på Gattenvej ved 21-tiden.

Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

Det oplyser fungerende politikommissær ved Nordjyllands Politi, Jesper Konttorp-Fredsgaard, i en pressemeddelelse.

På baggrund af bilinspektør-undersøgelser samt blandt andet flere vidneafhøringer kan politiet konkludere, at der er tale om en tragisk ulykke, ligesom der ikke var andre end de to afdøde personer impliceret i ulykken.

Politikredsen kan af hensynet til tavshedspligt såvel som til de efterladte ikke kommentere yderligere omkring selve ulykkens omstændigheder.

De pårørende er blevet underrettet.

Mændene mistede livet ved en ulykke midt i marts. Foto: Bo Lehm

Den 26-årige mand var fra lokalområdet, mens den 35-årige kom fra Fårup-området ved Randers.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden