Poul Julemand: - Jeg har ikke oplevet noget lignende i mit liv

Det første har han efterhånden vænnet sig til. Men en jul uden børn...

Der er mange julemænd. Men vi fandt den helt ægte af slagsen. I hvert fald hvis man spørger børn omkring Aalestrup og Nørager fra de sidste 48 år. Og dem er der flere tusinde af.

Øjnene er blå som en sommerhimmel, Rynkerne få og milde, som har tiden ikke for alvor nænnet at ridse i huden. Og maven - den kan godt lide en stor portion risengrød, kan man se.

Hvordan nogen kan tro at julemanden bor på Grønland eller Nordpolen er en gåde. Det er altså på Højtoften i Aalestrup domicilet er. Og selvfølgelig med julemandens værksted inde bag carporten.

Poul Keldahl Knudsen, hedder han, når han ikke pakkes ind i rødt tøj og hvidt skæg. Og det bliver det 83-årige jule-menneske ikke i øjeblikket. December er corona-kedelig.

- Jeg savner børnene. Det kan jeg godt mærke på mig selv. Jeg er vant til at møde hundreder af dem på denne tid. Men hvor mange gange har jeg været afsted denne måned? To, kommer det beklagende.

Poul sidder i sofaen hjemme hos hustruen Jonna, der har travlt med strikkepindene. Katten Lille Mis har sat sig på Jonnas knæ og misser med gule øjne, når den ind imellem får en strikkepind i nakken.

Kunne ikke sige nej

I sidste weekend skulle han for 48. år i træk have været til fejring i Nørager. Noget der plejer at tiltrække mange børn, når det viser sig at julemanden kan synges og råbes op af sin dybe søvn på loftet over XL's byggemarked.

- Vi har så indspillet en video, så folk kan gå ind på byens hjemmeside og se, at jeg er vågnet. Men vi var altså kun fire. Og ingen børn, kommer det slukøret.

Tidligere blev et andet højdepunkt på hans personlige julekalender aflyst: julemessen i Aalestrup. Faktisk er årets eneste rigtige optræden i Det Blå Hus i Aars.

Her mødes børn fra hjem med misbrug for at få støtte og et fristed for problemer derhjemme.

- Dem kunne jeg altså ikke sige nej til. De var også glade, da jeg kom og gav dem gaver. Det var en rigtig god oplevelse. Også selv om det var varmt med et mundbind under skægget. Men jeg fik godt nok ballade af min døtre, da jeg kom hjem.

Virus i julen

Tre døtre har Poul Keldahl Knudsen. Alle bekymrede for om han skulle få en virus med hjem.

Det har hverken Jonna eller han heller lyst til. De har været gift i 57 år. Så vil man ikke lade sådan en smitsom prik af en sygdom komme mellem sig. Men om virussen får lov at komme ind i deres verden er ikke deres valg.

- Vi har et barnebarn, der har været sammen med en smittet, og som nu er i karantæne. Lige nu ved vi ikke, om vi kommer til at holde jul alene, fortæller Jonna Keldahl Knudsen, mens strikkepindene får en sok til at blive til.

- Jeg har ikke oplevet noget lignende i mit liv. Det skulle da lige være da der var tuberkulose løs lige efter krigen. Da var folk også bange for at blive smittet, husker Poul Keldahl Knudsen.

Jul i hjemmet

Jul er der masser af i hjemmet. Nisser kigger frem mange steder. Adventskransen er tændt med elektriske lys, og en julestjerne breder røde blade ud midt på stuebordet.

Hjemmebag er der også. Klejner og småkager der smelter på tungen, som selv en bager har svært ved at konkurrere med.

Selv om Jonna Keldahl Knudsen bruger rollator for at komme rundt, har hun lavet både klejner og fem forskellige slags småkager til højtiden. For ikke at tale om den sirupslagkage der har været tradition siden før hun selv var barn.

- Jeg burde nok ikke gøre det. Jeg er meget træt bagefter. Men det er som om det ikke er rigtig jul, hvis ikke jeg får bagt, forklarer hun.

Det største ønske

Poul har et lille smil i øjekrogen. Han venter bestemt at han skal i hvert fald ét sted mere til. jul. Oldebørnene bo i nærheden, og at de ikke skulle få besøg af nissefar er nærmest utænkeligt.

Julemandens største ønske?

- Det er at den virus kommer væk. Så vil jeg gerne være julemand som jeg plejer igen næste år, siger han uden megen tøven.

Kanen holder parat i indkørslen. Den ligner godt nok meget en havetraktor, men det skal man ikke lade sig narre af. Slet ikke til jul.