S indkalder stedfortræder til byrådet - Doris Lauritzen tager en pause på grund af helbredet

Jens Chr. Pedersen er indkaldt

Når byrådet i Vesthimmerland torsdag har byrådsmøde, så ligger der en anmodning fra det socialdemokratiske byrådsmedlem Doris Lauritzen (A) om godkendelse til midlertidig udtræden af byrådet af helbredsmæssige årsager i perioden 17. februar til 17. april. Arkivfoto

Når byrådet i Vesthimmerland torsdag har byrådsmøde, så ligger der en anmodning fra det socialdemokratiske byrådsmedlem Doris Lauritzen (A) om godkendelse til midlertidig udtræden af byrådet af helbredsmæssige årsager i perioden 17. februar til 17. april. Arkivfoto

VESTHIMMERLAND:Når byrådet i Vesthimmerland torsdag har byrådsmøde, så ligger der en anmodning fra det socialdemokratiske byrådsmedlem Doris Lauritzen (A) om godkendelse til midlertidig udtræden af byrådet af helbredsmæssige årsager i perioden 17. februar til 17. april. Derfor indkaldes første stedfortræder for Socialdemokratiet, Jens Chr. Pedersen.

Et byrådsmedlem kan blive helt eller midlertidigt fritaget fra sit hverv. For at Byrådet kan godkende et medlems anmodning om at blive fritaget for at varetage hvervet som byrådsmedlem, skal der være tale om en forhindring, der forventes at strække sig over en periode på mindst en måned. Årsagen til den ønskede midlertidige udtræden skal kunne henføres til en af de lovlige forfaldsgrunde, som fremgår af den kommunale valglovs paragraf 103. Det vil sige ved sygdom, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Jens Chr. Pedersen træder ind i byrådet.

Jens Chr. Pedersen træder ind i byrådet.

Da Doris Lauritzens forfald skyldes sygdom, er der tale om lovligt forfald, og da fraværet varer mere end en måned er betingelserne for at indkalde stedfortræderen tilstede.

Ved kommunalvalget 16. november 2021 blev Jens Chr. Pedersen, valgt som første stedfortræder for Socialdemokratiet, hvorfor han indtræder som medlem af Byrådet i perioden.

Ved indtræden i Byrådet overtager Jens Chr. Pedersen følgende hverv fra Doris Lauritzen: Medlem af Sundhedsudvalget, medlem af børne- og familieudvalget, medlem af handicaprådet, medlem af bevillingsnævnet, stedfortræder som delegeret på KL´s kommunalpolitiske topmøde, stedfortræder til valgbestyrelsen for Kommunale valg, stedfortræder for valgbestyrelsen ved folketingsvalg og EU-valg, og stedfortræder for aktionsgruppen LAG Jammerbugt-Vesthimmerland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.