Højtider

Se billederne: Juleskibet kom til Løgstør i regn og slud

For 55. gang ankom juleskibet søndag eftermiddag til Løgstør.

Juleskibet ankommer til Løgstør kl 13, med julemand, nissekone og børn og nisseorkester. Foto: Mogens Lynge
Juleskibet ankommer til Løgstør kl 13, med julemand, nissekone og børn og nisseorkester. Foto: Mogens Lynge

LØGSTØR: Traditionen tro startede det hele søndag formiddag, hvor nisserne spillede julemusik i Medborgerhuset i Aggersund, og der blev danset om juletræet.

Herefter sejlede julemanden og alle nisserne fra Aggersund til Løgstør med ankomst kl. 13.00.

Her blev de modtaget af viceborgmester Theresa Berg Andersen og Jens Lauritzen, som bød følget velkommen til muslingebyen. ”Den gyldne kringle” blev efterfølgende uddelt til tre personer, som i det forløbne år har gjort sig fortjent til den ved en særlig indsats.

I år gik kringlen til Ingrid Leere fra Kornum, der bl. a. er formand for Kornum Menighedsråd, Peer Greth Nielsen fra Vilsted, for sit store engagement i Stenhaven i Vilsted, og ildsjæl i Ældre Sagen i Løgstør og over alt, Aase Lund.

De tre fik hver overrakt en kringle fra bager Groes i Løgstør. Herefter blev nisserne kørt i Muslingetoget til hovedgaden med julemand og følge lige i hælene på to brandbiler.

Midt i byen blev der kastet en masse karameller ud til de mange børn, der trods regnen var mødt op. Flot arrangement, der på trods af regnen alligevel kunne trække folk ned på havnen og op i byen, hvor butikkerne i byen og på Skoleengen holdt åbent til kl. 14.00.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden