Skovarbejdere i slagsmål: Udviklede sig til knivstikkeri
Et skænderi endte blodigt mellem to kolleger mandag morgen
GEDSTED: To udenlandske skovarbejdere kom mandag morgen i slagsmål, som endte blodigt, da den ene mand trak en kniv og stak den anden.
Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.
Knivstikkeriet fandt sted på Sognevejen mellem Gedsted og Aalestrup kort efter klokken 06. Her var de to kolleger - en 34-årig mand og en 27-årig mand - kommet op at skændes. Det udviklede sig altså både til slagsmål og knivstikkeri.
Det var den 27-årig mand, der blev stukket, men knivstikkene var ikke alvorlige. Han blev efter episoden kørt på sygehuset, hvor han meldes uden for livsfare, fortæller vagtchefen.
Et vidne på stedet stoppede de to mænd, og ringede til politiet, der uden dramatik kunne anholde den 34-årige mand på stedet.
Politiets jurister skal nu vurdere, om den 34-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.