Større ulykke på onsdag, når Tordenskjold indtræffer

150 personer skal i gang for at standse ulykken.

Onsdag indtræffer en stor ulykke i Aalestrup. I hvert fald i en øvelse, hvor 150 vil deltage for at redde borgere, der kommer til skade. Billedet er fra en lignende øvelse i Limfjordstunnelen. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Onsdag indtræffer en stor ulykke i Aalestrup. I hvert fald i en øvelse, hvor 150 vil deltage for at redde borgere, der kommer til skade. Billedet er fra en lignende øvelse i Limfjordstunnelen. Arkivfoto: Henrik Bo

AALESTRUP:På onsdag omkring klokken 16.30 vil der ske en større ulykke i Aalestrup. Både Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Falck, Hærhjemmeværnet og Region Nordjylland kommer i auktion.

Heldigvis er der tale om en øvelse.

Det oplyser Nordjylland Politi i en pressemeddelelse, hvor den øvelsesansvarlige, politiassistent Kenneth Sloth Andersen, fortæller, at borgerne i og omkring Aalestrup vil kunne opleve et større antal udrykningskøretøjer og personale fra forskellige myndigheder i området.

- Men der er altså ingen grund til uro eller til bekymring. Tværtimod. Det er blot os, der træner. Øvelsesvirksomhed er nemlig helt nødvendig for os, så vi holder vores færdigheder og kompetencer knivskarpe, siger Kenneth Sloth Andersen.

Øvelsen har det interne navn Øvelse Tordenskjold.

Der bliver med jævne mellemrum holdt øvelser, for at Politi, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Falck, Hærhjemmeværnet og lignende er klar, hvis det en dag bliver virkelighed. Billedet er fra en såkaldt fuldskalaøvelser i Limfjordstunnelen. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Der bliver med jævne mellemrum holdt øvelser, for at Politi, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Falck, Hærhjemmeværnet og lignende er klar, hvis det en dag bliver virkelighed. Billedet er fra en såkaldt fuldskalaøvelser i Limfjordstunnelen. Arkivfoto: Henrik Bo

Hemmeligt hvad der sker

Selve øvelsen afholdes på et lukket område et centralt sted i byen. Der kommer til at deltage over 150 personer.

- Så vi kommer til at ’fylde lidt i lokalområdet’ onsdag aften, så jeg håber på borgere og beboeres forståelse for, at der kan være lidt larm under øvelsen – blandt andet fra udrykningskøretøjer, siger Kenneth Sloth Andersen i pressemeddelelsen.

Han kan dog ikke komme nærmere ind på, hvad der mere præcist kommer til at ske.

Øvelsen skal afprøve og vurdere beredskabskomponenternes samlede indsats ved en såkaldt ’større uvarslet hændelse’.

Der vil ’ske’ en større ulykke, og derefter udfolder der sig en række yderligere hændelser og udviklinger, der gradvist øger presset på deltagerne og indsatsledelsen på stedet og gør 'ulykken' mere kompleks.

- Men tættere på kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt – vi vil jo gerne sikre os overraskelsesmomentet, så deltagerne får en optimal læring ud af selve øvelsen, siger Kenneth Sloth Andersen i pressemeddelelsen fra Nordjyllands Politi. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.