Tekniske problemer sætter Hvalpsund-færge ud drift
Færgen mellem Hvalpsund og Sundsøre ramt af gear-problemer
HVALPSUND-SUNDSØRE: Færgeoverfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre er i øjeblikket ramt af tekniske problemer. Det er en skade i et gear, der har sat færgen Mary ud af drift.
Det fortæller Morten Mejdahl, der er formand for færgeselskabet, som Vesthimmerlands Kommune driver sammen med Skive Kommune.
- Færgen blev i weekenden sejlet til Fur for at bliver repareret af et firma fra Randers, men på grund af situationen omkring corona har det taget lidt længere tid at skaffe reservedele, siger Morten Mejdahl.
Han fortæller, at i perioden har man af færgeselskabet på Fur lånt selskabets ekstrafærge "Sleipner", som er indsat mellem Hvalpsund og Sundsøre.
Morten Mejdahl forventer, at Mary snart er repareret, så den kan blive genindsat inden påske.
- Vi fik lavet en ret stor reparation på færgen for kort tid siden, så det er ærgerligt, at der nu er igen opstået endnu en ny skade, siger Morten Mejdahl, der endnu ikke ved, hvad den nye skade løber op i økonomisk.
- Vi har anmeldt haveriet til vores forsikringsselskab, og vi håber, at forsikringen vil betale skaden, siger Morten Mejdahl, der fortæller, at påsken plejer at give et meget stor pres på overfarten - med deraf følgende pæne billetindtægter til færgeselskabet.
- Det pres kommer vi naturligvis nok ikke til at opleve i år, så der er desværre nok ikke nogen tvivl om, at vi i år på grund af corona-krisen kommer til at opleve et større driftsunderskud, siger han.
En af færgeselskabet store kunder er Thise Mejeri på Salling - og mejeriet kører videre trods krisen. Det er med til at der trods alt er vogne og passagerer at sejle over.
I øvrigt har færgeselskabet netop fremlagt sit årsregnskab for 2019.
Driftsresultatet viser - efter tilskud fra de to kommuner - et overskud på 1.393.130 kr. Herfra skal trækkes afdrag på lån i færgen og færgeleje på 1.563.535 kr.
Det betyder at selskabets samlede resultat for 2019 viser et underskud på 170.405 kr. I 2019 var der en mindre stigning i omsætningen i forhold til 2018 - hvilket gav den højeste omsætning siden 2014.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.