Vanvidskørsel gennem Aars: Håndværker sprang for livet

En 31-årig mand trykkede på speederen, da han så politiet

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix <i>Ritzau Scanpix</i>

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

AARS:En 31-årig mand fra Farsø blev tirsdag eftermiddag stoppet af Nordjyllands Politi i Aars. Manden var narkopåvirket og havde fået frakendt sit kørekort år tilbage.

En patrulje i Aars så en sort bil køre usikkert på vejene gennem byen og besluttede at sætte i udrykning. Det fik den 31-årig mand til at trykke på speederen.

- Han kører op ad en mindre vej med høj hastighed, hvor der står to håndværkere. Den ene håndværker står ude på vejen og må springe væk for ikke at blive påkørt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg til NORDJYSKE.

Den 31-årig bliver fanget på Tvebjergvej i Aars efter flere minutters biljagt.

Manden bliver sigtet for vanvidskørsel, kørsel i narkopåvirket tilstand samt kørsel i frakendelsestiden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.