Verdensarv: Vikingernes knyttede næver i det nordjyske landskab fascinerer museumsfolk

De fem præcise cirkler i landskabet på mellem 120 og 250 meter i diameter har de seneste år bevæget sig tæt på en status som kulturarv på verdensplan. Meget tyder på, at det bliver i 2021, man kan lade champagnepropper springe på museerne i Aalborg og Aars.

I gang siden 2008

- Vi venter, at den helt færdige nye ansøgning bliver afleveret 31. januar 2021. Går det, som vi håber, vil den blive behandlet færdig på et møde sommeren efter. Her kan borgene blive kåret som verdensarv, fortæller Lars Nørbach, direktør for Nordjyllands Historiske Museum og dermed den ene af Nordjyllands to ringborge, Fyrkat, i udkanten af Hobro.

FN's liste over verdensarv

Kulturelle eller landskabsmæssige steder på kloden, der ses som særligt bevaringsværdige for eftertiden.

Udvælges løbende af FN's kulturorganisation UNESCO efter en grundig undersøgelse af relevante fagpersoner.

Ved udgangen af 2019 er der 1121 steder på listen. 869 af dem er kulturelle, 219 naturområder og 39 lokaliteter er begge dele.

53 af dem vurderer FN til at være i fare; de fleste af disse er naturområder i Afrika samt arkæologiske fundsteder i Mellemøsten.

Danmark og Grønland har i alt ti områder på listen. I Jylland er det vikingernes Jelling, vadehavet og landsbyen Christiansfeld i Sønderjylland.

167 lande har i dag mindst ét stykke verdenskulturarv. Her i blandt Andorra og San Marino. Sverige har 15, Norge otte, Island tre. Tyskland 46.

En placering på verdenslisten er garanti for en vis opmærksomhed, men ikke økonomisk støtte. Den giver ikke i sig selv øget turisme, det må man lokalt selv bikse med.

Kilde: whc.unesco.org

Han har været tovholder på projektet siden den første version af ansøgningen til FN's kulturorganisation UNESCO blev sendt i 2008. Og selv om anerkendelsen flere gange har været tæt på og alligevel fortabt sig som et fata morgana i en nordjysk tåge, er han optimist.

- Vi har fået mange positive ord med på vejen. Sidst her i efteråret, hvor vi havde besøg af to repræsentanter for UNESCO. Blandt andet har de været glade for den store lokale opbakning, de har mødt. Blandt andet alle fem borgmestre. De har sagt, at projektet er i det lag, hvor det kan blive verdensarv, fortæller Lars Nørbach.

Nyt fokus

Besøget af de to museumsfolk fra henholdsvis Irland og Schweiz resulterede i en rapport som blev gennemgået i Nordjylland lige før jul . Den var fortsat positiv, men anbefalede nogle ændringer i ansøgningen, for at blive imødekommet.

- De synes, vi primært skal nævne ringborgene som led i dannelsen af den danske stat. Dernæst også som geometri, landskab og arkitektur. Det vil vi gerne, siger Lars Nørbach.

UNESCO-folkene synes også at man skal invitere de to ringborge fra det gamle danske land i Skåne med. Om svenskerne vil være med har man endnu til gode at få klarhed over.

Vikingernes ringborge

Fem cirkelformede befæstninger, der er dateret til omkring år 980 og tilskrives almindeligvis Harald Blåtand. Alle med kasernelignende bebyggelser.

Baggrunden for borgene er ikke helt klar. Men i hvert fald er de udtryk for, at Danmark nu har en stærk centralmagt.

Trods det store arbejde blev borgene var kun i brug i to-tre årtier.

Borgene blev først kendt, da Trelleborg (137 meter i diameter)ved Slagelse dukkede op af jord og glemsel i 1930’erne.

I 1945 begyndte man undersøgelser af Aggersborg ved Løgstør, der med en diameter på 240 meter og plads til 5000 beboere er den klart største af ringborgene.

I 1950 begyndte udgravninger af Fyrkat ved Hobro (120 meter i diameter). I 1952 fandt man på et kort fra middelalderen spor af anlægget Nonnebakken (120 meter i diameter) midt i Odense. Borgring ved Køge (122 meter i diameter) blev officielt anerkendt i 2014.

Der er ingen garanti for, at alle ringborge er fundet. Der kan sagtens have været flere, og der ledes stadig.

To ringborge er også fundet i det tidligere danske Skåne, nu Sverige; Trelleborg og Borgeby. En cirkelstruktur ved Lyby - 60 kilometer syd for Oslo - er muligvis også en ringborg.

Formentlig er borgene inspireret af runde befæstninger og borge fra det østlige Tyskland, Polen og/eller Belgien. De danske har dog deres helt eget præg.

Kilder: Den store danske (Gyldendal), danmarkshistorien.dk, arkeologi.blogspot.com

Signal til danskerne

Og så er vi tilbage ved, hvorfor ringborgene reelt var en knytnæve, som Harald Blåtand eller sønnen Svend Tveskæg lod falde over egnene ved Aggersborg, Fyrkat, Odense Slagelse og Køge.

Slaget faldt omkring år 980, har man talt sig til på årerne i det træværk, der er fundet i alle voldene. Selv om årsagen ikke er helt entydig, så betragter arkæologer det som sikkert, at de store militære anlæg skulle vise, at nu var der én mand, der bestemte. Og det var kongen.

Danske konger har man ganske vist sporet flere hundrede år længere tilbage, men ingen med råderet over hele det, vi nu betragter som Danmark. Det var med ringborgene det blev tydeligt, at landet skulle være èt. Uanset hvad selvbeviste adelsfolk og høvdinge måtte mene rundt omkring.

Smadrede handelsplads

Mest markant ses det i Aggersborg ved Løgstør, rigets klart største ringborg. Eller rettere: Under den.

Store, massive pæle er hamret dybt ned gennem det, der tydeligvis var en stor, velfungerende handelsplads, har udgravninger vist.

Budskabet til handelsfolk, høvdinge og andre, der kunne finde på at stille spørgsmål ved hans autoritet, var klart: Nu bestemmer kongen. Og kongen vil have jeres plads. Så smut!

Mere end bøller

Et andet budskab som ringborgene sender, rammer nutiden. De enkle, smukke konstruktioner viser at vikingerne var meget mere end sværdsvingende bøller, der smadrede sig vej gennem Europa. Ringborgene er omhyggelig ingeniørkunst, langt over hvad griske og fordrukne slagsbrødre kan præstere. Selv på en god dag.

- Når arbejdet med at lave ansøgningen tager et år, så er det også fordi at der er forskellige deadlines undervejs. Her må vi vente på svar. Blandt andet kommer der et "Completement Check" i september, hvor der skal ses på, om vi mangler noget i ansøgningen. Og vi skal også skrive den nuværende ansøgning om til engelsk, nævner Lars Nørbach.

Fantastisk chance

I Aars sidder Vesthimmerlands Museums direktør Broder Berg og glæder sig over udviklingen. Det er her Aggersborg hører til:

- Det er jo fantastisk, at vi med det her kan gøre vores historie tilgængelig for hele verden. Det vil kræve ekstra ressourcer, men vi opnår også et tæt fagligt fællesskab, siger han med henvisning til de fem lokale museer rundt om i landet, der står til at blive knyttet tæt sammen af ringborgene.

Især samarbejdet med naboborgen Fyrkat ser han frem til. Især efter at Vesthimmerland og Mariagerfjord har lovet at indgå et turismesamarbejde næste år.

- Vi står altså stærkere, når vi står sammen, siger han.

Formentlig som talt ud af Harald Blåtands mund for knap 1050 år siden. Og nu har vi lært den gamle konges lektie:

Danmark er ét. Også uden knytnæver.