Kraftig brand

Voldsom brand på nedlagt landejendom

Flammer har godt fat i beboelsen - Nordjyllands Beredskab kæmper for at forhindre ilden i at nå øvrige længer

10 brandmænd fra Nordjyllands Beredskab kæmper lige nu for at forhindre en kraftig brand på en nedlagt landejendom i at brede sig. Foto: Jan Pedersen
10 brandmænd fra Nordjyllands Beredskab kæmper lige nu for at forhindre en kraftig brand på en nedlagt landejendom i at brede sig. Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 16:16

AARS: Nordjyllands Beredskab kæmper fredag eftermiddag med en voldsom brand på en nedlagt landejendom på Aggersundvej lige nord for Aars. En nabo til ejendommen alarmerede kort efter kl. 14 beredskabet, som ved ankomst kunne konstatere, at der ingen beboere var hjemme.

Det var godt det samme, for flammerne havde godt fat i den del af ejendommen, der udgør beboelsen.

Ejerne af ejendommen kom dog hurtigt til stede og forsøgte også at komme ind i huset. Derfor er der nu også tilkaldt en ambulance for at få beboerne tjekket for røgforgiftning.

- Der er kraftig brand - både i stuehuset og på loftet. Lige nu prøver vi at redde de tilstødende længer, oplyser indsatsleder Caspar Weinberg fra Nordjyllands Beredskab.

10 brandfolk inklusive ham selv arbejder på stedet, og der er ankommet en tankvogn fra Falck i Løgstør.

- Og vi kommer til at være her de næste mange timer, siger indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden