Voldsomt solouheld syd for Trend: - Motoren var næsten ude af bilen
Løgstørvej var en overgang spærret i begge retninger
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:04
Opdateret kl. 17.45 med nye oplysninger om uheldet.
TREND: En 19-årig mandlig fører af en bil er torsdag eftermiddag omkring klokken 16.40 forulykket i sin bil på Løgstørvej syd for Trend.
Uheldet skete, da manden af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil, som ramte et træ i siden af vejen.
Ved uheldet blev føreren af bilen fastklemt, men han var vågen og ved bevidsthed, da redningsmandskabet nåede frem til stedet, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
- Der blev sendt ambulance, læge, helikopter, beredskab og politi til uheldsstedet, siger vagtchefen.
Manden blev efter frigørelsen fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital, oplyser vagtchefen.
Selve bilen har lidt voldsom stor skade ved sammenstødet med træet.
- Motoren er næsten ude af bilen, siger Karsten Højrup Kristensen.
En bilinspektør er sendt til stedet for at klarlægge årsagen til uheldet.
Efter solouheldet blev Løgstørvej spærret i begge retninger, men det gav kun anledning til mindre forstyrrelser for trafikken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.