Veteranbilerne blev luftet
30 smukke modeller kørte rundt om fjorden
VEDDUM: Der deltog forleden godt 30 bedagede køretøjer i Himmerlandsturen med start og mål i Veddum.
Det var Nordjysk Vintage Motor Klub, der stod for arrangementet i samarbejde med lokale kræfter.
Deltagerne mødtes i en landejendom midt i Veddum by. Her blev der budt på formiddagskaffe inden turen gik nord om Mariager Fjord til Hobro, hvor der var frokost, og efter middagen gik turen så syd om via Mariager og Assens, hvor der igen var holdt, og hvor deltagerne blandt andet blev orienteret om den lokale historie.
Sendt på eftermiddagen vendte man motorhjelmene mod Veddum, hvor løbet sluttede ved ca. 17- tiden.
Det var køretøjer med minimum 25 år på landevejene, der kunne deltage i det åbne løb, men de fleste var betydelig ældre.
For ikke at det hele kun skulle dreje sig om om en tur bag rattet og i et af passagersæderne var der på ruten posteret poster med forskellige opgaver, der skulle løses, oplyser Pia Eriksen, en af tilrettelæggerne af det vellykkede veteranarrangement.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.