Sport

VFF fik snitter i testkamp

Tabte med hele 5-0 i Skive

Jesper Christiansen var bedste mand mod Skive trods nederlaget på 5-0. Arkivfoto: Hans Ravn
Jesper Christiansen var bedste mand mod Skive trods nederlaget på 5-0. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn NORDJYSKE Medier

SKIVE: Efter en lovende indledning på sæsonens testkampe med et nederlag på blot 1-0 mod AaB i Skagen, så var lørdag et gevaldigt skridt tilbage for Ove Christensens tropper i Vendsyssel FF, der tabte med hele 5-0 på udebane mod Skive.

- Generelt hylder jeg ikke begrebet en kollektiv offday, men jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte med den her kamp. Jeg kan vel siges, at Jesper Christiansen var bedste mand og også snuppede et straffespark. Det siger vel egentlig alt, konstaterer Ove Christensen.

- Vi var oppe imod et Skive-mandskab, der spillede fremragende, og de var hurtigere end os i både tanke og handling. VI har selvfølgelig haft en uge, hvor vi har trænet meget tungt, men det skal ikke være en undskyldning - snarere en forklaring, for vi skal også vise respekt for Skive, der spillede fremragende, siger han.

Vendsyssel FF går ind i en ny uge med masser af hård træning. Lørdag venter holdets sidste testkamp inden sæsonstarten. Her spiller man mod FC Fredericia. I sæsonstarten skal vendelboerne i øvrigt møde Skive på udebane.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden