Vendsyssel FF

VFF vandt dansk testkamp i Tyrkiet

B93 blev besejret under vendelboernes træningslejr i Tyrkiet. Tidligere B93’er Emmanuel Ogude scorede to gange

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 19:33

FODBOLD: Vendsyssel FF fik dansk selskab, da de torsdag mødte B93 på træningslejren i Side, Tyrkiet. Nordjyderne slog 2. divisionsklubben med cifrene 3-1, og Emmanuel Ogude stod for to mål mod sin tidligere klub.

Lucas Jensen tog hul på målene, da han i 18. minut bragte Vendsyssel foran på oplæg af Benjamin Lund. Jeppe Illum kunne i 52. minut udbygge føringen, men han brændte på et straffespark.

Til gengæld væltede målene ind i slutningen af kampen. Her udlignede B93 på et straffespark i 72. minut.

Det svarede Emmanuel Ogude prompte på. To minutter senere bragte han nemlig Vendsyssel på 2-1 mod den klub, han blev købt fri fra i sommer. I overtiden var det også Ogude, der kom på tavlen, da vendelboerne lukkede kampen med et mål til 3-1.

Prøvespilleren William White spillede hele kampen for Vendsyssel FF, mens den kommende VFF-spiller Sebastian Czajkowski startede inde for B93.

Gå til relaterede emner

Forsiden