Vi bruger 17.000 timer på kaffepauser - om dagen
Tænker du på, hvor lang tid du bruger ved kaffeautomaten?
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:24
DANMARK: Kaffe skal der til. På de fleste af landets arbejdspladser, fyldes der mange af de sorte dråber i kopperne i løbet af en arbejdsdag.
Rigtig mange kopper kaffe bliver brygget af automater, og i gennemsnit tager det 25-30 sekunder at fylde sin kop med varm kaffe. Dertil kommer den tid, man står i kø for at få sin kaffe, og den tid man sludrer ved kaffeautomaten.
Og det er ikke så få endda. Hvis man antager, at hver anden i arbejdsstyrken henter sin kaffe fra en automat betyder det, at vi venter 17.732 arbejdstimer på kaffe - hver dag.
Eller med andre ord: Dagligt spilder kaffedrikkerne 10 årsværk på ingenting.
Afbræk gavner
Udregningen kunne måske få julelysene frem i øjnene hos arbejdsgivere, der gerne vil have mere effektivitet ud af sine ansatte. Men en strammere kaffepausepolitik vil ikke være tilrådeligt, mener en arbejdsmiljøforsker.
- Der er meget, der tyder på, at det er godt at have nogle naturlige afbræk, hvor man skal ud til kopimaskinen eller lignende, så man ikke sidder ned hele dagen i samme stilling. Det er rigtig dårligt for kroppen, siger psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra Team Arbejdsliv til Ugebrevet A4.
Hun mener endda, at man kan blive mere effektiv, hvis man får klaret hjernen med en kaffepause.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.