Vi er igen begyndt at købe på klods

Det fremgår af statistikken, at de samlede forbrugerkreditter steg med to procent fra andet til tredje kvartal i år. Forbrugerkreditterne dækker over blankolån, kontokort mv.

Den største stigning var kategorien blankolån, dvs. lån der er optaget uden at stille sikkerhed. Her er danskerens gæld steget med 0,3 mia. kr. svarende til en stigning på fire pct.

Disse lån er ofte nemme og hurtige lån, der kan optages ude i supermarkederne. Udviklingen er således et udtryk for, at danskerne i stigende grad låner penge til lidt større forbrugsgoder og at de gør det på den nemmeste og mest bekvemme måde, frem for at vælge den billigste måde, påpeger Mikkel Høegh.

- Der er ingen tvivl om, at det er langt billigere at låne penge i banken, men det kræver typisk budgetlægning, en direkte snak med bankmanden mv. Meget kunne tyde på, man gerne vil undgå denne dialog, hvorfor man gerne betaler lidt ekstra for fladskærmen, opvaskemaskinen eller hvad man nu er blevet fristet af, tilføjer han.

Samlet har danskerne forbrugerkreditter for 21,1 mia. kr., hvilket dog er et ret lille tal sammenlignet med realkredit- og banklån. Vi har nemlig realkreditgæld for 1.433 mia. kr. og bankgæld for 404 mia. kr.

Splitter man de 21.1 mia. kr. op i kategorier, har danskerne blankolån for 8,7 mia. kr. Saldoen på benzin- og købekort er 8,6 mia. kr. mens der er lån for 3,8 mia. kr. i forbrugerkreditter, hvor der er taget sikkerhed i den købte vare eller der direkte er stillet en kaution.

- Husholdningerne ville kunne spare en del penge i renteudgifter, hvis de omlagde disse lån til lån med en lavere rente. Der er således enten udtryk for en presset økonomi, hvor man nødig vil se sin bankmand i øjnene, eller udtryk for en økonomi, hvor man ikke gider at bukke sig for en 25 øre, der gør man vælger disse lån, mener Mikkel Høegh.