Vi er ikke Charlie

Drabene 7. januar på de ni tegnere og journalister udløste en verdensomspændende bølge af sympati og vilje til at forsvare ytringsfriheden, udtrykt gennem økonomiske bidrag i stort tal: 225 mill kroner er det blevet til - og dermed er krisen i fuldt flor.

Samtidig solgte bladet ugen efter mordene hele oplaget på syv millioner eksemplarer, også med enormt overskud.

Ledelsens grådighed

Disse millioner er fordelt efter ejerskab: 40 procent til arvingerne efter den dræbte chefredaktør Stephane Charbonnier - kaldet Charb - 40 procent til tegneren og medejeren Riss, som stadig er indlagt med sår efter skyderiet, og 20 procent til den administrerende direktør, Eric Portheault, der var til stede, men overlevede attentatet uskadt.

De indsamlede midler vil angivelig blive fordelt til de dræbtes efterladte.

Ifølge franske medier er den fremtrædende tegner, Luz, manden, der tegnede forsiden til første nummer efter massakren, blevet så træt af ledelsens grådighed og hele den gensidige misundelse, der hærger redaktionen, at han har besluttet at sige farvel til Charlie Hebdo.

Væk er den kollektive ånd

Satireavisens redaktion var før attentatet kendt for at arbejde og leve i en kollektiv ånd, helt i overensstemmelse med de gamle 68’ere i tegnerstaben - Wolinski, Charb, Cabu, Tignous, alle dræbte, og de overlevende, bl.a. Luz, Riss, Pelloux og Zineb El Rhazoui. Det er svært for medarbejderne at acceptere, at man kunne leve småt, men kollektivt, da avisen generelt gav underskud - men at ejerforholdene pludselig bliver så synlige, nu, da der er masser af penge.

I sidste uge blev den kvindelige skribent Zineb El Rhazoui fyret - og genansat kort efter - ifølge ledelsen fordi hun havde udtalt sig nedsættende om ledelsen i offentligheden. Den stærkt kontroversielle marrokanske journalist og forfatter lever i skjul og under konstant politibeskyttelse på grund af sit arbejde for satireavisen.