- Vi er ovenpå det meste af kampen

Nadja Lærke Jensen og Vendsyssel Håndbold tog søndag sejren ude mod Gudme

Vendsyssel vandt med to scoringer ude over Gudme. Arkivfoto: Lars Pauli

Vendsyssel vandt med to scoringer ude over Gudme. Arkivfoto: Lars Pauli

GUDME:Søndag eftermiddag tog Vendsyssel en stærk sejr på udebane mod Gudme, da nordjyderne vandt 24-26 i de to holds 1. divisionskamp.

- Vi er ovenpå det meste af kampen, og vi viser, at vi er blevet bedre til at fokusere på det, vi er gode til, frem for at lave vores spil om, hvis modstanderne skifter taktik undervej, lyder det fra Nadja Lærke Jensen, der noterede sig for otte scoringer og dermed blev Vendsyssels topscorer i kampen.

- De går godt nok frem og presser højt oppe på banen i anden halvleg, hvor de lykkes med at stresse os lidt i en periode, men vi får holdt hovedet koldt.

Selvom det holdt til en sejr, så indrømmer højrebacken dog, at holdet skal til at blive bedre til at holde føringen, når de først har den.

- Det er ved at blive lidt af en vane, at det bliver for spændende til sidst, selvom vi har haft en rimelig stor føring, lyder det fra Nadja Lærke Jensen.

- Det er selvfølgelig gået fint indtil videre, og det er trods alt et problem, der er positivt i og med, at vi kommer foran. Men vi skal arbejde videre med at holde hovedet koldt og så blive ved med at fokusere på vores eget spil. Så går vi et godt forår i møde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.