- Vi føler ikke, at vi bor i en ghetto

Kvarteret ved Havrevej i Thisted er efter et års fravær tilbage på ghettolisten

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:Tirsdag eftermiddag præsenterede Ministeriet for by, bolig og landdistrikter den årlige liste over særligt udsatte boligområder - den såkaldte ghettoliste. Med på listen er i år boligområdet Havrevej i Thisted. Området var ellers i 2012 kommet af listen, men er altså nu tilbage i det dårlige selskab af udsatte boligområder i Danmark. Det er en nærmest forsvindende lille ændring i antallet af dømte for kriminalitet, der har gjort, at Havrevej nu igen er på ghettolisten.

- Det handler jo mest om bare om nogle tal, så vi smiler mest bare af det, siger Joe Uldahl, der bestyrelsesformand for afdeling 122, der nu igen kan kalde sig for en ghetto.

Han mener ikke, at listen giver et retvisende billede af området og de mennesker, der bor der.

Onsdag formiddag er der da heller ikke ligefrem lagt op til bandekrig og ungdomsoptøjer. Tværtimod er her ganske fredeligt imellem blokkene i det, der nu er at betegne som et ghettoområde. Den eneste aktivitet er pedeller, der ordner hække og fædre og mødre, der benytter det gode vejr til at få luftet barnevognene. En af dem er Colin Johansson Tchana, der går tur med sin datter. Han har boet i området i 12 år.

- Det er godt område at bo i. Jeg har boet har alene, og nu bor jeg sammen med min familie, siger han.

Han mener heller ikke, at det er i orden at kalde området for en ghetto.

- I den tid jeg har boet her, er det kun blevet bedre. Før i tiden kunne der godt være lidt ballade, men det oplever man slet ikke mere. Der ikke noget graffiti eller andre ting man forbinder med en ghetto, siger Colin Johansson Tchana, der til dagligt arbejder som sanitør på Tican.

Med en plads på listen over særligt udsatte boligområder hører muligheden for at få nogle ekstra penge til såkaldte boligsociale projekter. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, mener Kaj Stjernø, der nyder en smøg uden for beboerhuset på Havrevej.

- Hvis de vil give os nogle flere penge, så er det jo fint nok. Men om vi er på en eller anden liste, gør ikke nogen forskel for beboerne. Det er et fredeligt og godt område med mange forskellige mennesker, så vi føler ikke, at vi bor i en ghetto, siger han og viser vej ind i beboerhuset.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.