- Vi kan lære meget af de unge

HALLUND:Når Susanne Bach Nielsen skal fortæller om sig selv, falder ordene hurtigt og naturligt på Møllegården og de unge mennesker, der hver eneste dag deltager i meningsfyldte aktiviteter på gården. Her passer de haven, vasker bussen, laver mad, skaber musik, passer islandske heste og slipper fantasien fri i de kreative værksteder.

Susanne er en del af Møllegården - og omvendt. Hun var i sin tid med til at etablere den aktive oase mellem Jerslev og Hallund, og hun brænder for stedet og de unge udviklingshæmmede brugere.

Nu sætter hun imidlertid snart punktum for en lang pædagogisk karriere. Om kort tid kan Susanne nemlig kalde sig folkepensionist.

18. september er der uformel afskedsreception på Møllegården mellem klokken 14 og 17. Og det bliver ikke uden vemod, hun takker af.

- Jeg har altid været fascineret af den målgruppe, som vi har her på Møllegården. De har givet mig så meget som menneske.

Spontanitet og glæde

- Vores unge mennesker har nogle kvaliteter, som vi såkaldte normale kan lære rigtig meget af. De er spontane, ærlige, glade og kærlige. De er omsorgsfulde og har en evne til at mærke, om man er i dårligt humør - så får man lige et ekstra klem. Det er helt fantastiske mennesker. De betyder rigtig meget for mig og har gjort det hele mit arbejdsliv - jeg føler mig virkelig privilegeret ved at have fået lov til at være sammen med dem gennem så mange år.

Susanne udgør halvdelen af Møllegårdens ledelsesteam, og hun arbejder desuden med de unge i det kreative værksted, hvor arbejdet i ler har høj prioritet.

Hun konstaterer, at de unge har en imponerende fantasi, der gang på gang imponerer hende.

- Hvis jeg giver dem en klump ler, har de nogle evner til at skabe noget rigtigt fantasifuldt. De giver fantasien lov at komme til udtryk.

Et kollektiv tog form

Susanne var i sin tid primus motor i etablering af bostedet Møllehuset i Brønderslev, der i begyndelsen var tryg og hjemlig base for unge udviklingshæmmede.

Hun er uddannet omsorgsassistent i Hammer Bakker, og siden blev hun ansat på Brønderslev Børnehjem, og her hørte hun om Det socialpædagogiske kollektiv Ranum. Stedet gav hende inspiration til at etablere et lignende kollektiv for unge i Brønderslev.

- Det var meget alternativt på det tidspunkt.

- Men jeg tænkte, det måtte være måden at arbejde på. Og så voksede ideen. Jeg fik kontakt til to kollegaer, som gerne ville være med. Og med hjælp fra gode folk, fik jeg lavet en projektbeskrivelse. I løbet af tre måneder havde vi en godkendelse til at starte Møllehuset op i 1990 - for 25 år siden på Møllevej i Brønderslev.

- Vi havde stor opbakning fra forældregruppen, også da vi udvidede med et dagtilbud på Møllevej. De unge gik på Specialskolen for Voksne, men vi ville noget mere, så vi etablerede et dagtilbud med blandt andet kreativt værksted.

Men her stoppede hendes og kollegaernes skabertrang ikke.

Island inspirerede

Møllehuset havde kontakt med en gruppe udviklingshæmmede på Island, og under en fælles ridetur på øen opstod ideen om at finde et sted på landet med plads til islænderheste.

Planen var at etablere et spændende og inspirerende arbejdstilbud til de unge i landlige omgivelser. Og der kom hurtigt handling bag.

I 2001 kunne Møllegården åbne med 16 unge brugere - og i dag har 30 unge et dagtilbud på gården.

Møllegården og Møllehuset blev delt i to selvstændige enheder - et dagtilbud og et bosted. Og siden Møllegården så dagens lys har Susanne sammen med sin kollega, Peter Svendsen, udgjort ledelsen på stedet. Og dette parløb har Susanne værdsat.

- Det har fungeret godt, og det er selvfølgelig også i kraft af, at vi sammen opnåede succes med Møllegården - og inden da med Møllehuset. Vi har altid støttet hinanden, når der var brug for det, og vi har været meget enige om, hvad vi ville med stedet.

- Og hele vejen igennem har vi oplevet stor støtte, forståelse og opbakning fra bestyrelsen.

Susanne tilføjer, at hun også altid har oplevet stor opbakning til projektet fra Brønderslev Kommune, der er tilsynsmyndighed.

Meditation og fordybelse

I fritiden dyrker Susanne sine kreative evner, som hun udfolder i arbejdet med ler.

- Det er min måde at meditere på og fordybe mig. Og jeg har fundet ud af, at folk kan lide de ting, jeg laver. Det var dejligt at finde sin kreative side - den var jeg slet ikke klar over, at jeg havde, smiler Susanne.

Susanne er flyttet til Brønderslev sammen med sin mand, Hans, fra et landsted i Dronninglund Storskov, hvor der var både heste, hund og katte.

- Vi ville ind til byen, hvor der er lidt mere liv omkring os - bare det at kunne se en gadelygte er meget rart, griner Susanne.

- Og så kom vi lidt tættere på familien igen.

Datteren Lise er ergoterapeut på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter i Brønderslev, Maria bor i Viborg og er cand. mag i kunsthistorie og arbejder på et museum for outsiderkunst, Gaia, i Randers og sønnen Mikkel bor i Japan og har sit eget firma, der laver ventilation på krydstogtskibe.

Susanne forventer, at fremtiden byder på en del rejser sammen med Hans. Men de vil også finde timer til deres nye fælles hobby, golf.

- Vi får frihed til bare at gøre som vi har lyst til. Og så har jeg et håb om, at nogle kan bruge mig i forhold til det, jeg kan - for eksempel, at jeg kan komme ud som gæstelære.