Sport

- Vi lagde os ikke ned

Sebastian Ehlers var selvfølgelig skuffet over nederlaget til SønderjyskE, men tilfreds med Aalborg Pirates’ indsats

Sebastian Ehlers er tilfreds med Aalborg Pirates indsats i torsdagens nederlag til SønderjyskE. Foto: Torben Hansen
Sebastian Ehlers er tilfreds med Aalborg Pirates indsats i torsdagens nederlag til SønderjyskE. Foto: Torben Hansen

Opdateret 11. marts 2016 kl. 06:11

AALBORG: Det blev til fjerde nederlag i træk i lige så mange kampe i kvartfinaleserien i Metal Ligaen for Aalborg Pirates, da lystavlen viste 0-2 ved slutsignalet efter torsdagens hjemmekamp mod Sønderjyske.

Men efter 9-3 i den foregående kamp var torsdagens resultat af den slags, der var noget nemmere at sluge for piraterne. Ikke mindst fordi det sidste mål blev scoret i tomt mål, da hjemmeholdet satsede alt på en udligning i de døende sekunder.

- Vi vidste godt, at oddsene var imod os, og at det ville være det største comeback i flere årtier, hvis vi kunne komme tilbage i serien, men vi viste alligevel mod og spillede en godkendt kamp, siger Sebastian Ehlers efter kampen.

- Vi er ikke skarpe nok, for vi kommer egentlig til flere gode chancer i løbet af kampen. Jeg synes sådan set, at vi spiller lige op med SønderjyskE i store dele af kampen, men de er trods alt forsvarende mestre og har et virkelig stærkt hold. Alligevel lagde vi os ikke ned, men kæmpede for vores chance.

Første periode var præget af flere nærkampe på banen, hvor Robin Karlsson først var heldig med ikke at blive sendt af banen, inden netop Sebastian Ehlers fik ti minutter i skammekrogen for dårlig opførsel.

- Der var måske et par situationer, hvor vi var en smule overtændte, men jeg synes egentlig bare, at vi kommer med den indstilling, der skal til, hvis man skal slå et hold som SønderjyskE, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden